Hallur Joensen gæster Fredericia på lørdag. Han har aftalt med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Fredericia, at han ikke skal have honorar for det. Alt overskud fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling.

Joensen modtog i 2014 Faroese Music Awards som årets mandlige sanger i pop/rock kategorien. Fra 2016-18 var han bosat i Danmark, men bor nu på Færøerne igen. For en stund vender han tilbage til Danmark på lørdag, da han spiller en koncert i gymnastiksalen på den gamle Købmagergade Skole.

– Han har en bekendt i Fredericia og ville gerne støtte Kræftens Bekæmpelse. Vi kiggede efter et sted, hvor vi kunne holde koncerten, og fik så stillet gymnastiksalen til rådighed, siger Henning Due Lorentzen, der sidder i lokalbestyrelsen.

Til koncerten kommer der omkring 100 betalende gæster. Deres entrépris går til Kræftens Bekæmpelse, og derudover vil der være salg af mad og drikke.

– Vi tror på, at vi får en god lørdag, og synes det er megafedt, at Hallur Joensen kommer her, siger Henning Due Lorentzen.

Dørene til koncerten åbner kl. 19:00, mens musikken starter kl. 20:00.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
1 Comment
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
henning due lorentzen
henning due lorentzen
7 months ago

kræftens bekæmpelse, lokalafd. Fredericia glæder os til en fantastisk lørdag aften i selskab med Hallur Joensen og hans orkester. Fantastisk, at han giver koncert uden beregning, ligesom en del sponsorer har sikret, at der forventeligt bliver et pænt beløb til den lokale indsats i Kræftens Bekæmpelse. Alt er udsolgt, så der er desværre ikke mulighed for at få billetter længere.