En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Hjem -Hjemmeforældrenes Landsorganisation hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra
Udover Hjem – Hjemmeforældrenes Landsorganisation støtter energiselskabet OK omkring 2.800 klubber og foreninger i hele landet.
“Hjem – Hjemmeforældrenes Landsorganisation” arbejder for at gøre det lettere at være hjemmeforælder. Det gør de blandt andet igennem oplysning, sparing og netværk til fordel for hjemmeforældre og dem, som overvejer at blive det. Foreningen er drevet af frivillige kræfter, som arbejder med hver deres område og som forsøger at imødekomme den stigende lyst til hjemmepasning, som foreningen oplever. Det gør de blandt andet igennem oprettelsen af lokalforeninger og netværk, hvor hjemmeforældre kan mødes, både for at dele råd og gode stunder med hinanden. Derfor er der flere gode grunde til at støtte Hjem – Hjemmeforældrenes Landsorganisation, hvilket man i fremtiden kan gøre fra tankstationen grundet et nyt samarbejde mellem foreningen og OK.
Det nye samarbejde glæder Emma Lyngård, der er bestyrelsesmedlem i Hjem. Hun udtaler:
-Desto mere støtte vi får, desto bedre er det. Det bruger vi til at arbejde mod vores målsætning, blandt andet at få flere lokalafdelinger samt at udvide vores netværk rundt i landet. Dermed får flere hjemmeforældre et netværk, hvor de kan skabe aktiviteter, både til fordel for børn og forældre. Derfor håber jeg, at mange vil benytte sig af OK-samarbejdet i fremtiden.