LOKALT. Hvert år uddeler Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg et skulderklap til en person, der har gjort sig særligt bemærket i lokalområdet. Hvem der i år modtager prisen, afsløres ved lokaludvalgets årsmøde søndag den 19. april kl. 10.00 på skolen på Fjellerupvej 26 i Harndrup.
På programmet er desuden valg til lokaludvalget og orientering om, hvad der rører sig i området inden for bolig, trafiksikkerhed, klubtilbud og energi. Der er også mulighed for at deltage i workshops om nye tiltag.
Der serveres brunch, og tilmelding sker senest den 16. april via SMS på 2479 8804 med navn og antal deltagere.








