FC Fredericia lignede et hold, der på dagen godt kunne få point med hjem fra Vejle. Det satte et rødt kort efter 35 minutter en stopper for. Derfor blev spørgsmålet, om FC Fredericia i fuld forfatning kunne få noget med hjem, ikke besvaret.

Hvis og hvis er der et gammelt udtryk der lyder. Når man ser tilbage på FC Fredericias opgør mod Vejle vil man kunne se tilbage på de første 35 minutter, hvor FC Fredericia måske ikke havde bolden mest, men til gengæld skabte farlige chancer og fik lukket fint af defensivt.

Allerede efter fem minutter kunne man se, at der var tegninger til noget. FC Fredericia fandt et bagrum bag Vejles forsvar, og det samme gentog sig, da Frederik Carstensen udlignede til 1-1. Fredericianerne virkede som et hold med en klar gameplan, men den blev med ét forpurret.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Et rødt kort, der var unødvendigt at tage for Valance Nambishi, gjorde det stort set umuligt for FC Fredericia at stå imod. Da Vejle kom foran igen i starten af anden halvleg var det opad bakke, og man skulle være jubeloptimist, hvis man skulle tro på, at FC Fredericia ville få noget med hjem fra Vejle Stadion.

https://www.youtube.com/watch?v=l_Gzolvm5MQ

Det skete heller ikke, men i stedet kan FC Fredericia se tilbage på de første 35 minutter og konstatere, at de matchede NordicBet Ligaens førsteplads, og skabte flere åbne chancer. Kan man tage det med videre til de resterende 11 kampe i sæsonen, står FC Fredericia godt stillet i en ellers svær situation, hvor der er fem point op til overlevelse. Nu skal FC Fredericia ud i en situation, som holdet ikke har været i en del år, når der skal kæmpes om overlevelse i NordicBet Ligaen. Sidst, at holdet var i en tilsvarende situation, var i 2014/15-sæsonen, hvor det endte godt og FC Fredericia lige nøjagtigt fik sikret sig overlevelse.

Forude venter en meget vigtig kamp mod Fremad Amager i sidste runde i grundspillet. Den kamp er nøglen, der for alvor kan skubbe gang i FC Fredericias kamp mod overlevelse i NordicBet Ligaen. I den henseende var søndag ikke den bedste dag for FC Fredericia, da Hobro overraskende fik point mod Hvidovre, og dermed gjorde det røde kort til Valance Nambishi ekstra ondt, da FC Fredericia aldrig fik svaret på, om de med 11 mand kunne have fået point med hjem fra Vejle.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her