Trapholt i Kolding føles som en opdagelsesrejse gennem kunstens og designets verden. Museet har en overvældende samling af danske og internationale kunstværker. Men er det overhovedet noget for de unge?

Som besøgende på Trapholt føler man sig let engageret og betaget af kunstens skønhed og kompleksitet. Rummenes indretning giver en følelse af ro og harmoni, og det føles som om man træder ind i en anden verden, hvor man kan tage sig tid til at udforske og fordybe sig i skulpturer, malerier og møbler.

Hvis man er 18-19 år hvad er det så lige der lokker på Trapholt, for det er der meget der kan, men hvordan fortæller man det til de unge?

Trapholdt Connect ME 2023, Foto: AVISEN

En gruppe elever fra Innovationsfabrikken på IBC i Kolding besøgte i forrige uge Trapholt kunstmuseum for at filme en reklamevideo, som en del af et større branding- og markedsføringsprojekt. Eleverne er i gang med en uddannelse som eventkoordinatorer og har påtaget sig opgaven om at udarbejde løsninger på nogle af Trapholts spørgsmål og problemstillinger inden for branding og markedsføring. Især forsøger de at komme med en løsning på at tiltrække unge til museets udstillinger.

– Vi er i gang med at lave noget branding og markedsføring inden for nogle spørgsmål og problemstillinger, som Trapholt har haft til os, som vi er i gang med at udarbejde, eller prøver at optimere, og/eller prøver at komme med ideer til, fortæller Emma Lott, studerende på IBC.

Trapholdt Connect ME 2023, Foto: AVISEN

Dagen var en succes for eleverne, selvom de stødte på en rundvisning i starten, som krævede at video måtte tages om flere gange.

– Det er gået super fint, vi er faktisk blevet før færdig, en hvad jeg havde regnet med. Vi havde lidt issues, fordi der var noget rundvisning her inden vi kom, men vi har fået det i kassen, og jeg tror vi er good-to-go, stemmer flere elever i.

Elverne gør klar til optagelse på Trapholdt, Foto: AVISEN

Personalet på Trapholt var en vigtig del af elevernes oplevelse.

– De har været meget imødekommende på Trapholt, de har været helt med på vores skøre ideer. Det har været fantastisk at komme herind, fortæller Emma.

Elevernes mål med projektet er, sagt med et smil, at opnå gode karakterer. Samtidig vil de rigtig gerne tiltrække flere unge til museet og udvide målgruppen, foruden at de unge måske kan udvide deres horisont.

– Vi håber da også, at vi får løst problematikken, så at der kommer nogle flere unge til Trapholt, at det bliver et sted, som er for alle, ikke kun for dem, som der kommer der nu. Så vi får udvidet deres segment, fortæller Emma med et smil.

Trapholdt Connect ME 2023, Foto: AVISEN

Eleverne var begejstrede for deres besøg på Trapholt og museets velvillighed til deltagelse havde været en dejlig oplevelse. De håber, at deres reklamevideo vil have en positiv indvirkning på museets brand og tiltrække flere besøgende, især unge mennesker.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer