KRIMI. En lejlighed på Lumbyesvej i Fredericia har været udsat for indbrud i løbet af mandagen.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 10.00 og 20.28, hvor gerningspersonen har skaffet sig adgang ved at bryde hoveddøren op, formentligt med et koben.
Herefter er hele lejligheden blevet gennemrodet. Der er stjålet et mindre beløb i euro samt et smykkeskrin med indhold. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad smykkeskrinet indeholdt, og der er derfor heller ikke fastsat en samlet værdi af det stjålne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 31.3 kl. 9.00 af vagtchef Arno Rindal Petersen.








