KRIMI. Et indbrud i en villa i Fredericia er blevet anmeldt efter et tyveri, der er foregået i løbet af mandagen.
Indbruddet er sket på Lunavænget i dagtimerne mellem mandag formiddag og klokken 13.45. Gerningspersonen eller -personerne har været rundt i hele huset, men hvordan de er kommet ind, er endnu ukendt.
Der er blandt andet stjålet flere smykker, herunder guldarmbånd med indgraveringen RB, en guldkæde og en guldring. Derudover er en Lenovo-computer også forsvundet fra adressen.
Den samlede værdi af det stjålne er anslået til omkring 12.000 kroner.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 17.3 kl. 9.00 af politikommisær Søren Pedersen.







