Middelfart Boldklub fik en dukkert i forårspremieren mod Vanløse, men i dagens udekamp mod VSK Aarhus blev der lavet om på det, da middelfarterne rejste hjem med en sejr på 2-1.

I lighed med kampen mod Vanløse var Middelfart igen uden topscorer Malthe Boesen, Jacob Linnet, Andreas Eriksen og Thomas Viggers. Det var derfor samme trup, der skulle forsøge at revanchere 2-0-nederlaget fra hjemmekampen.

I første halvleg holdt Middelfart, imodnæstning til den seneste kamp, nullet, men det blev ændret i anden halvleg. I VSK Aarhus’ første kamp i foråret mod AB Tårnby viste Tobias Bach, at han er en farlig spiller med tre mål, og efter 52 minutter sendte han VSK i front.

Det fik Middelfart-træner Anders Jensen til at reagere. Efter 63 minutter foretog han en tredobbelt udskiftning. Ud gik Denis Fazlagic, Lester Hayes III og Benjamin Zjajo. Ind kom i side Marcus de Claville, Unwana Akpan og Jonas Villemoes.

Førstnævne har tidligere i sæsonen vist målfarlighed, og det gentog han mod VSK Aarhus. Først udlignede de Claville til 1-1 et minut efter, at han var kommet på banen og med 17 minutter tilbage af opgøret sendte han Middelfart på sejrs kurs.

Det lykkedes ikke VSK Aarhus at svare igen på det, og derfor endte Middelfart med at vinde kampen 2-1, og bevare forspringet på fire point ned til FA 2000, som holdet møder på tirsdag.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her