Jensen/Blancarte/Aabo-Kim åbnede som orkester FredagsJam, de beskriver sig selv som værende en jazztrio, der forbinder tre individuelle internationale musikere fra Danmark, USA og Tyskland med et repertoire fra the “American Songbook”.
Denne anmelder kan godt se, de er dygtige musikere i hvert fald saxofonisten og bassisten, Aabom-Kimhar har før spillet bedre trommer end denne eftermiddag, hvor han i starten var ude af sync og lavede lyde, ikke trommespil.
Det kan diskuteres, om det var Jazz, i hvert fald var det i ydrekredsen af jazzen, den mere eksperimentelle del. Deres interpretationer af de numre de spillede fra the American Songbook var pakket så godt ind, at de for undertegnede var uigenkendelige.
Efter en halv time forlod denne anmelder Tøjhuset, jeg er simpelthen ikke intelligent nok til at forstå denne svært tilgængelige type musik, så jeg vil lade tilhørerne bedømme det. Jeg kalder det ”spild af tid musik” for de få, og står gerne på mål for denne udtalelse. Da jeg forlod stedet før tid, fik jeg ikke hørt jamdelen, der ofte er bedre end de indledende orkestre. Jeg kunne bare ikke klare mere af Jensen/Blancarte/Aabo-Kims intellektuelle musik.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.