En 26-årig mand fra Haderslev blev sigtet for at være i besiddelse af en kniv på værtshuset Havfruen i Fredericia tirsdag klokken 14:06.

Politiet blev tilkaldt og konstaterede, at manden havde en urtekniv, som ikke er tilladt at have med i byen. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og fik forbud mod at komme på restauranten i henhold til restaurationsloven.