Siden sagen om Kobbelgården 3 begyndte at få mediernes opmærksomhed, har jeg fulgt udviklingen med stor bekymring. Som politisk repræsentant for Dansk Folkeparti, er jeg blevet kontaktet, og er i løbende dialog med både nuværende og tidligere ansatte på Kobbelgården 3, ligesom vi er i dialog med pårørende til beboere på stedet. Jeg må ærligt indrømme, at de fortællinger, som vi har lyttet til den seneste tid, er mildest talt hjerteskærende og henleder associationer til dengang, man kaldte området for åndsvageforsorgen. Historierne omfatter omsorgssvigt, forråelse, dårligt arbejdsmiljø, brud på lovgivning og ikke mindst groft ledelses-svigt.
Kobbelgårdens kerneopgave er at varetage støtte, pleje og omsorg for de af vores medborgere, som har allermest brug for det i vores samfund. De får i stedet deres rettigheder krænket, bliver isolerede og låst inde, talt devaluerende om i plenum, udsættes for ulovlig tvang og mister færdigheder, som de har brugt mange år på at tilegne sig. Det forlyder også, at mange medarbejdere har sager hos Arbejdsskadestyrelsen, der har kørt i mange år og er kørt fast på grund af grove hændelser, der ikke er blevet anmeldt korrekt, og hvor dokumentationen ikke kan findes. Lederen vender ikke tilbage på deres henvendelser, og dem, der er medlemmer af fagforeningen SL, oplever, at sagerne bliver tilsidesat af kreds-kontoret, hvor lederen sidder i hovedbestyrelsen og er formand for leder-netværket. Ansatte trues med fyringer, de kaldes stikkere, hvis de åbner munden omkring alle problemerne på Kobbelgården 3.
Al dokumentation skal godkendes af lederne, før det dokumenteres i Nexus. Beskeden til de ansatte er, at virkeligheden skal fremstå pæn, så de undgår brok fra de besværlige pårørende. Anklagerne er ikke enkeltpersoners beretninger og rejser alvorlige bekymringer om en ledelses-stil, der er dybt forpestet og fordærvet. Anklager som vidner om, at der stadig findes fragmenter af den syge ledelse og forvaltnings kultur, der var under den tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard. Jeg noterer mig også, at formanden for Senior og Socialudvalget, Søren Larsen, sammen med et par embedsfolk, har besøgt Kobbelgården 3 med et klassisk kejtet forsøg på krise-håndtering og tomme floskler, som at nu skal uvejret lige gå over, og så bliver alt godt igen.
Det ville klæde formanden, hvis han i stedet involverede resten af udvalget og handlede konstruktivt i stedet for at gå socialdemokratisk enegang. Hvis alt sammen står til troende, står vi i Fredericia kommune med en skandale på et niveau, som bør få konsekvenser for ledelse og dele af personalet. Alle relevante tilsyn bør inddrages, medicinhåndtering og økonomi kulegraves, alle sten skal løftes i sagen. Nu vil jeg afvente resultatet af udvalgs mødet på tirsdag d. 6/2. Hvis udvalget ikke tager ansvar og igangsætter en tilbundsgående undersøgelse af Kobbelgården 3, vil vi i Dansk Folkeparti bringe sagen om Kobbelgården 3 videre til Christiansborg.
