Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse kl. 14.28 fredag eftermiddag om en trafikulykke, der involverede en bus og en personbil på Vesterbrogade i Fredericia.
Ifølge vagtchef Søren Lysbjerg fra Sydøstjyllands Politi påkørte en bybus en personbil under endnu ukendte omstændigheder.
Den involverede fra personbilen blev umiddelbart efter hændelsen kørt til skadestuen for kontrol. Vagtchefen udtalte, at de endnu ingen yderligere information har om den pågældende persons tilstand.