(Foto: AVISEN)

Fredericia Kommunes kommunaldirektør Camille Nowak Kirkedal er med stor sandsynlighed snart fortid i jobbet. AVISEN erfarer, at der fredag klokken 14:00 er indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor kommunaldirektørens fremtid skal drøftes.

Flere uafhænige kilder oplyser til AVISEN, at kommunalbestyrelsen i Fredericia har fået en indkaldelse til et ekstraordinært byrådsmøde på fredag, hvor Nowak Kirkedals fremtid som kommunaldirektør er tema.

Som følge af det er Camilla Nowak blevet hjemsendt, og ender det ud med, at byrådet bliver enige om at afskedige kommunaldirektøren, venter der en forhandlingsproces mellem fagforeningen og Fredericia Kommune.

Camilla Nowak Kirkedal blev i juni 2021 ansat som ny kommunaldirektør efter i en periode at have været konstitueret i stillingen efter hun afløste Annemarie Zacho-Broe, der blev bortvist i forbindelse med borgmestersagen i Fredericia. Ansættelsen skete i en periode, hvor Fredericia Kommune fortsat var påvirket af den stemning, der lå efter sagerne mod Bjerregaard. I den forbindelse valgte man at fortsætte med Kirkedal, men nu tyder det på at samarbejdet ikke fungerer. Ingen af medlemerne i Økonomiudvalget ønsker at kommentere sagen. Utilfredsheden med den økonomiske situation i kommunen har dog præget politikerne i Fredericia Byråd, hvor det i forrige uge kom frem, at man ikke havde haft retvisende budgetter, samt at der manglede knap 50 millioner kroner.

Ledelsen af Fredericia Kommune har siden 2020 lidt af stor usikkerhed, blandt andet på grund af udskiftningen af centrale personer i administrationen. Hvis kommunaldirektørens hjemsendelse ender med en afskedigelse, skal byrådet derfor ikke blot lede efter en ny, men samtidig efterse hele deres ansættelsesproces.

Det er endnu usikkert, hvordan byrådet har tænkt sig at håndtere situationen, da man nu står med to topledere, der sandsynligvis forlader forvaltningen. Politikerne i Fredericia Kommune har over en længere periode argumenteret for, at man ønsker retsvisende budgetter.

Nu er Camilla Nowak Kirkedal med stor sandsynlighed snart selv fortid som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. På det ekstraordninære byrådsmøde, der vil være lukket for offentligheden, skal man drøfte situationen. Men det er usandsynligt, at Kirkedal kan genvinde tilliden hos politikerne, efter denne hjemsendelse.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her