Vi kan spørge os selv, hvorfor nogle mennesker udvikler kunstig intelligens også kaldet AI (Artificial Intelligence). Argumentet er først og fremmest, AI er udviklet til at hjælpe os til hurtigere viden ved søgning især på Internet. Og det fungerer. Vi får hurtigt svar. Hov! Er svaret rigtigt?
Især det seneste årstid har vi oplevet fra Øst såvel som fra Vest, at fordrejninger af sandheden forsøges gennem en fortælling til at overbevise befolkninger om noget, der er til ledernes fordel, selv om det vides, at fortællingen er forkert. Hvis man også forsøger at fjerne den reelle information for befolkningen, så vil mange tro på fortællingen.
USA går endda så langt, at de vil straffe Europa, der klargør for USA gennem bod, at vi ikke vil finde os i det. Men USA bliver knotten, fordi vi ikke vil forledes/forføres.
I første omgang medfører Europas afvisning, at IT og AI producenterne mister anseelse og penge. Vi må ikke gøre opmærksomt på, at vi ikke vil finde os i falskhed og fordrejninger.
Hvis vi graver os ind bagved fordrejningerne kan målsætningen hermed meget vel tænkes at være tilegnelsen af endnu større økonomiske ressourcer og endnu større magt, hvilket vi også ser fra Øst, hvor fordrejninger ligeledes anvendes til at forvirre begreberne. Således vil man Øst såvel som fra Vest fiske i forvirringen.
Desværre er det sådan, at de algoritmer man lægger ind i AI udmærket kan øge forvirringen og uklarheden til AI-udviklernes egen fordel og interesse.
Når AI i første omgang søger på internettet for rigtige oplysninger, så kan ønskede fejl såvel som tilfældige fejl får indflydelse på resultatet, hvilket vi som brugere skal tage højde for ved kontrol. Hvis fejlene gemmes som rigtige oplysninger, så bliver alt mere og mere flydende og uklart på Internet, hvorved mere og mere muligvis fordrejes i retning af oligarkernes og magthavernes interesse, hvilket sker uden vores viden og mulige indflydelse. Det er måske en af grundene til, at USA bliver knotten, når vi protesterer.
Vi er nu tvunget til at træne vore børn og unge i at søge oplysninger der, hvor de er reelle. Det kan vi så længe de reelle informationer findes. Samtidig skal vi alle være bevidste om problemstillingen!
Vi kan hermed ønske os selv og andre til lykke med den fagre nye verden, hvor vi ikke kan anvende billeddokumentation eller tekstdokumentation. Var det det, vi så? Eller var det noget andet?





