Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nu › Krimi

Kvinde med rollator fik stjålet dankort, som blev misbrugt

Kvinde med rollator fik stjålet dankort, som blev misbrugt

En kvinde, der var ude at handle i SuperBrugsen på Sofiendalvej i Middelfart, blev efter at have handlet frarøvet sit dankort.

Episoden blev anmeldt torsdag, men fandt sted onsdag omkring klokken 10, hvor kvinden havde været i SuperBrugsen for at handle. Med sig havde hun sin rollator, hvori der var et net med blandt andet et dankort.

Uden for SuperBrugsen, efter kvinden havde handlet, satte rollatoren sig fast i noget grus. To unge kvinder spurgte, om de skulle hjælpe hende med at få rollatoren fri, men senere opdagede kvinden, at hendes dankort var væk. Efterfølgende er dankortet blevet misbrugt i Fredericia.

De to mistænkte kvinder beskrives ifølge Fyns Politi som værende af østeuropæisk oprindelse, lyshårede, slanke, 18-20 år og talte gebrokkent dansk. Den ene var iført en blomstret kjole.

Del artiklen

Læs også

Politiet efterlyser 87-årige Arne og beder folk tjekke haver og skureHavde 10.100 kroner på sig, men politiet tog pengene til hans gældEt års fængsel for narkosalg og tyveri af fem cyklerBrand i skraldespand – politiet afventer svar fra brandvæsenet