Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Tirsdag blev bogen Rahbek Fisk præsenteret, og efterfølgende var Lars Rahbek Hansen, der har medvirket til at bogen kom i stand, stolt over udgivelsen.

https://youtu.be/cCGewfI_IUY

Fredericia AVISEN har tidligere skrevet om, at Lars Rahbek Hansen medvirker til bogen om Rahbek Fisk, som hans far Poul startede tilbage i 1955.

“Da jeg blev opfordret til det lå jeg inde med masser af billeder og historier. Hvis det skulle køres frem var det her i det rigtige forum. Derfor har det betydet meget at få lov at fortæller historien om medarbejderne, kunderne der har været etableret igennem tiden fra 1955 og frem til 2013,” siger Lars Rahbek.

Bogen om Rahbek Fisk blev præsenteret d. 13. august, og det var på dagen, hvor Lars’ far, Poul, ville være fyldt 100 år og det frembringer følelser hos Lars.

“Det er en speciel følelse, der er glad og positiv, fordi han ville have været stolt over at se resultatet og over at se så mange af sine gamle medarbejdere her,” fortæller Lars.

Et væld af tidligere kollegaer fra Rahbek Fisk var mødt frem hos 3F for at være til stede, da bogen blev præsenteret og det er noget, som Lars Rahbek sætter pris på.

“Det er overvældende, og også den omtale og interesse som jeg ved, at der er på Facebook og fra de enkelte borgere i byen,” forklarer Lars Rahbek og slutter af med at fortælle om stoltheden i forbindelse med udgivelsen af bogen:

“Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er en vis form for stolthed efter det. Jeg har haft et fantastisk samarbejde med Thomas Kvist om at få samlet anekdoter og fortællinger til en helhed.”

Læs her mere om udgivelsen af bogen Rahbek Fisk.

https://www.fredericiavin.dk/