Fredericia har været udsat for mange store brande i løbet af historien. I 1955 nedbrændte Sct. Michaelis Kirke i en stor brand, og i 2016 brændte DanGødnings anlæg på Møllebugtvej, hvor der gik ild i palmeolien, der lækkede fra en række tanke. Disse store brande er både voldsomme, skræmmende og på sin vis dragende. Store brande har ofte tiltrukket sig opmærksomhed. Det var også tilfældet på en varm eftermiddag den 14. august 1970. Denne dag udbrød der brand på anden sal på Lunds Klædefabrik, der lå på hjørnet af Vendersgade og Nørre Voldgade. Det var sidst på eftermiddagen, og branden fik lov til at ulme lige så stille i en times tid, inden den for alvor tog fat. Herefter blev fabrikken hurtigt overtændt, og ilden blev meget voldsom.
Alarmen lød selvfølgelig, og beskeden gik til Fredericia Brandvæsen. Tilfældigvis afholdt Fredericia Brandvæsen den samme dag deres sommerfest. Der var derfor en del brandmænd, som var på vej til festen, da der blev blæst katastrofealarm. De blev samlet op af brandbiler på Sjællandsgade i deres festtøj, og sendt ud til brandslukning. Herudover fik brandfolkene hjælp fra Vejle og Middelfart Brandvæsen. I alt deltog ca. 50 brandfolk. Brandfolkene måtte hente meget af deres vand i voldgraven foran Fredericia Vold. Der blev lagt ledninger ned i voldgraven, over volden, og så blev der pumpet vand frem til brandfolkene. De mange brandfolk fik efterhånden styr på ilden, og i løbet af to timer fik de slukket branden.
Branden i Lunds Klædefabrik var voldsom. Både ilden og varmen var ødelæggende. Mens slukningsarbejdet var i gang styrtede den sydlige gavl på fabrikken ned over naboejendommen. Heldigvis var beboere forinden blevet evakueret. Den store varmeudvikling gjorde også, at taget på den nærliggende tobaksfabrik I.P. Schmidt begyndte at smelte. Derfor måtte en brandmand sørge for at nedkøle denne fabriks tag med en haveslange. Endnu værre var det, at en lille pige blev indlagt med røgforgiftning, og en af beboerne i naboejendommen måtte reddes hurtigt ud, da han var gået tilbage efter papirer, netop da fabrikkens gavl kollapsede.
Ildebranden i Lunds Klædefabrik blev et tilløbsstykke. Flere hundrede nysgerrige fredericianere stimlede sammen for at se branden. Både frivillige og politiet måtte sørge for, at der blev holdt afstand af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor brugte fredericianerne volden som udsigtspunkt, hvor de kunne overskue det hele. Det betød så desværre en del besvær for brandfolkene, som lagde ledninger over volden ned til voldgraven efter vand.
Da branden var blevet slukket stod det klart, at store dele af fabrikken ved helt nedbrændt, og skaderne blev opgjort til ca. 9 millioner kroner anno 1970. Det fik også den konsekvens, at en stor del af Fredericias tekstilarbejdere blev arbejdsløse, da Lunds Klædefabrik aldrig blev genopført. Inden branden havde klædefabrikken ca. 100 ansatte. Det betød således afslutningen på næsten 100 år med en klædefabrik her. Fabrikken var blevet grundlagt i 1873 under navnet Fredericia Tæppefabrik. Fredericia Tæppefabrik voksede sig snart stor, hvilket paradoksalt nok især var muligt efter en brand i 1888, hvor den gamle fabriksbygning nedbrændte helt. Tæppefabrikken opførte herefter en større og mere moderne bygning med omkring 40 vævemaskiner og plads til ca. 100 arbejdere. Dermed var fabrikken blandt de største i Fredericia. I 1924 opkøbte fabrikant Lund Fredericia Tæppefabrik, og omdøbte den til Lunds Klædefabrik. I stedet for tæpper omlagde han produktionen til klæde. I 1920’erne blev der produceret ca. 60.000 meter klæde om året, og i slutningen af 1940’erne blev der produceret ca. 300.000 meter klæde om året. Det fik en brat ende med storbranden den 14. august 1970. Fabrikken lukkede efter en af de helt store brande i Fredericias historie.
