Udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, Ole Steen Hansen (S), er ikke tilfreds med kommunens karakterresultater, men han slår dog fast, at der arbejdes på både den faglige del og på trivselsdelen.
I Fredericia står skoleelevernes fremtid i centrum. Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, anerkender at kommunens skoler halter bagud i forhold til landsgennemsnittet på karakterer, men understreger, at der arbejdes ihærdigt på forbedringer, samt at det for ham er et endnu vigtigere fokus at se på trivslen. Med en ny strategi på tegnebrættet, er der lagt et særligt fokus på at bryde den sociale arv og forbedre elevernes trivsel – en væsentlig forudsætning for fremgang.
– Vi arbejder hvert år på at forbedre os i Fredericia, også når det kommer til karakter. Men vi har et endnu større fokus på at bryde den sociale arv. Der er rum til forbedring, og det skal vi have fokus på, også nu hvor vi laver en ny strategi, hvor vi i høj grad har fokus på området, siger Ole Steen Hansen.
– Det bedste vi kan give vores unge mennesker med, det er en afgangseksamen, hvor de har bestået, så de kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Det er en gave, vi skal give dem med resten af livet. Vi ved også, at for at de skal kunne det, så skal de trives. Til at starte med vil vi skabe trivsel, det har vi arbejdet med, og det skal vi arbejde med. Nu også med et større fokus på trivsel, fordi trivsel er forudsætningen for faglighed, fortsætter han.
I takt med at Fredericia Kommune ruster sig til at imødekomme disse udfordringer, er det klart, at der også er økonomiske aspekter at overveje. Hansen pointerer, at selvom økonomien er begrænset, er der et presserende behov for at allokere flere midler til folkeskolen. Investering i uddannelse ses ikke blot som en udgift, men som en vital investering i fremtiden. Visionen er at sikre hver elev en fuldendt skolegang, hvor både faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Området har ikke oplevet drastiske besparelser, men Ole Steen Hansen erkender, at flere ressourcer til skoleområdet ville muliggøre endnu bedre resultater. Hans budskab er klart: at placere en lærer og en pædagog i klasselokalet ville ikke kun styrke undervisningen, men også være et kraftfuldt skridt mod at rykke kommunens elever i en positiv retning.
– Generelt kunne vi også godt bruge flere penge, men der er de penge, der er. Den økonomi må vi få det bedste ud af. I forhold til karakterne, så har Erritsø klaret sig bedre end normalt, imens Ullerupbæk-skolen er faldet drastisk. Når Folketinget regner på det på karakterer, så gør de det over tre år, fordi man ved, at et år ikke nødvendigvis er sigende. Et år kan jo være skidt og et andet godt. Men faldet er naturligvis for stort der, og det ser vi på, så vi kan arbejde med det. Coronakrisen har også sat sine spor med nødundervisning, men når det er sagt, så skal vi blive bedre, men det er megasvært for en by som Fredericia med den demografi, vi har, men vi skal simpelthen blive bedre, siger Ole Steen Hansen og uddyber:
– Vi har stort set ikke sparet på almenområdet, men naturligvis har det påvirket området lidt. I år havde vi også aftalt at friholde område, men det er klart, at vi bruger for få penge på folkeskolen. Hvis vi skal flytte den, så kræver det penge. Penge er ikke alt, men flere voksne omkring børnene og flere timer, hvor der både er en lærer og en pædagog gør underværker. Mit bedste bud på at rykke os, er en lærer og en pædagog i timerne. To lærere ville også være godt, men en lærer og pædagog vil rykke meget. Vi vil generelt have endnu flere til at klare sig godt til eksamen, men det starter som jeg sagde også med trivsel, og det er jo ofte ikke kun i skolen, at vi ser mistrivsel, der er også hjemme.
Hansen understreger betydningen af skolernes samarbejde med skolebestyrelserne, især i forbindelse med forsøgsordninger som den i Taulov, hvor eleverne opfordres til at aflevere deres telefoner kl. 22.00 for at sikre en god nats søvn – et tiltag der også har vist succes på Island.
– Vi har et tæt samarbejde med skolebestyrelserne, hvor vi arbejder med trivsel. Kodeordet i den nye politik er trivsel. Trivsel er midlet til at man får en bedre skolegang. Vi kører lige en forsøgsordning i Taulov, hvor eleverne i 7. klasse skal aflevere deres telefon kl.22.00 om aftenen, så de får en hel nats søvn. Det er ikke for søvnens skyld, det er for trivslens skyld. Vi ved, at mere søvn giver trivsel, fordi man er mere frisk. Vi har set på Island. De har succes med at skabe mere trivsel – blandt ved at slukke mobilerne og få noget søvn. Vi kan ikke bestemme, hvornår børnene skal aflevere deres mobiltelefoner, men det er et problem, fordi de unge ikke får nok søvn. Det er mere, når de har fri og skal sove, men vi skal naturligvis også lære dem at bruge dem, men det er et emne, vi arbejder tæt sammen med skolebestyrelserne, siger han og slutter:
– Overordnet set, så viser undersøgelsen også, at det handler om demografi, og det arbejder vi også intensivt med. Vi vil gerne bryde med den sociale arv, og vores lærere og pædagoger gør et knaldgodt stykke arbejde med at hjælpe her. Grundlæggende i forhold til problemstillingen vil jeg pege på, at vi skal bruge flere penge, coronakrisen har kostet os dyrt på området, og så skal der være flere voksne i en klasse.
