Middelfart er nummer to i landet på kultur: »Det kan jeg da kun være glad, stolt og imponeret over«

KULTUR. Middelfart Kommune ligger på andenpladsen, når borgernes tilfredshed med de lokale kulturtilbud sammenlignes med 23 andre kommuner i Kulturens Analyseinstituts undersøgelser, kun overgået af Fanø. De unge er blandt de mest tilfredse, og knap syv ud af ti borgere er selv kulturelt aktive. Men undersøgelsen viser også en kommune, hvor kulturlivet mærkes forskelligt afhængigt af, hvor man bor.

»Borgernes tilfredshed med de lokale kulturtilbud er helt i top,« siger Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut, og peger især på de unge, som i mange kommuner er svære at nå. Mere end hver femte af kommunens unge maler eller tegner, museer og biografer er blandt de mest besøgte tilbud, og bibliotekerne bruges i stor stil, også af de unge som opholdssted.

Hos Linda Johnsen (SF), formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget, er glæden ikke til at tage fejl af. »Det kan jeg da kun være glad, stolt og imponeret over,« siger hun.

Forklaringen skal ifølge hende findes i bredden. Kulturlivet i Middelfart er ikke samlet ét sted, men ligger spredt i kirker, der holder koncerter, forsamlingshuse og foreninger, og det vinder kommunen på, både i tilbuddene og i geografien. At de unge er så tilfredse, tilskriver hun blandt andet de nye mødesteder. Hun understreger, at hun ikke kan vide det med sikkerhed, men at undersøgelsen for fem år siden formentlig havde peget på, at »de unge manglede et sted at være«. I dag har de TRAADEN og Kabel29.

Tallene har også en bagside. I Gelsted og Ejby er kun 47 procent tilfredse med kulturlivet, og mange borgere i den østlige del af kommunen svarer, at de ikke ved, hvad der foregår. Det samme gælder tilflyttere. Linda Johnsen vil gerne have gjort noget ved begge dele, men hun afviser, at løsningen er nye bygninger. »Vi skal da være nysgerrige på den geografiske ubalance, der er,« siger hun og tilføjer, at man skal finde ud af, hvad borgerne savner, og om de tager mod øst for at få det. »Vi kan jo ikke bygge et spillested ude i Gelsted,« siger hun, men det, undersøgelsen peger på, er, at borgerne gerne vil have kulturtilbuddene lokalt. Her ser hun en opgave i at få tilbuddene formidlet bedre på tværs af kommune og kulturaktører, og hun forestiller sig, at hvis tilflyttere fik noget i hånden, når de kommer til kommunen, kunne det »vække en enorm nysgerrighed på, hvad der sker i både øst, syd, vest og nord«.

Undersøgelsen viser også, at mange borgere savner offentlig transport for at kunne komme til kulturtilbuddene, og at mange søger ud af kommunen for at se scenekunst. Transport er ifølge Linda Johnsen et spørgsmål, der dukker op hver gang, og hun har ikke et færdigt svar på det. »Jeg har ikke noget endeligt svar på det,« siger hun, men det skal tænkes ind, når kommunen går i gang med en ny kulturstrategi, hvor hun også peger på tilgængelighed som noget, der bør indgå i arbejdet. Hun hæfter sig desuden ved, at 25 procent af de unge gerne ville være mere aktive i kulturlivet, men mangler nogen at gøre det sammen med.

Kulturstrategien skal ifølge hende bygge på borgernes svar og på dem, der står bag kulturlivet. Kulturaktører og foreninger er for nylig inviteret ind til en præsentation af rapporten, og her fornemmede hun et stort engagement i rummet. Spørgsmålet om at holde pladsen som nummer to eller at klatre højere afviser hun at spå om. Fanø er så lille, at den næsten ikke kan slås, og undersøgelsen omfatter kun 24 kommuner, men hun tror, at bedre formidling kan flytte tallene en del.