Middelfart Kommune har indgået en fratrædelsesaftale med deres nuværende Børn og Unge chef, Jørn Nielsen. Børn- og Ungedirektør Charlotte Houlberg bekræfter aftalen, men yderligere detaljer om årsagen til aftalen er ikke offentliggjort.

Jørn Nielsen har en lang og erfaren karriere inden for børn- og familieområdet. Han har arbejdet for Middelfart Kommune i næsten 15 år, først som Børn og Familiechef fra august 2008 til december 2016 og derefter som Familie og Forebyggelseschef fra januar 2017 og frem til nu.

Før sin tid i Middelfart Kommune arbejdede Jørn Nielsen som Børn og Familiechef i Ringkøbing-Skjern Kommune fra januar 2007 til juli 2008 og i Ringkøbing Kommune fra april 2004 til december 2006. Desuden har han tidligere arbejdet som projektleder for Kommunernes Revision fra august 1997 til marts 2004, samt som tilsynsførende (psykisk arbejdsmiljø) for Arbejdstilsynet fra april 1994 til juli 1997.

Jørn Nielsen har en candtechn. soc. grad fra Roskilde Universitetscenter, som han opnåede i 1993. Derudover har han en matematisk-fysisk studentereksamen fra Odder Gymnasium, som han tog i 1984.

En kilde tæt på sagen fortæller til Middelfart AVISEN, at Jørn Nielsen muligvis begyndte at stille spørgsmål til de kommende besparelser: – Jeg tror Jørn var begyndt at stille spørgsmål til de besparelser, som er på vej. Han har sagt flere gange, at vi er nået et punkt, hvor vi ikke kan finde flere penge uden at vi ikke kan overholde loven mere, siger kilden.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen planer om, hvem der vil afløse Jørn Nielsen som Børn og Unge chef i Middelfart Kommune.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer