POLITIK. Det er ikke hver dag, at en siddende minister tager turen til Fredericia for at give en lokal spidskandidat sin velsignelse. Men onsdag satte udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund sig ned med Maria Radoor til en samtale om, hvad det egentlig betyder for en by, når den har — eller mangler — en stemme på Christiansborg.

Maria Radoor bor i Kolding, arbejder i Vejle og stiller op i Fredericia. Det er det første, mange lægger mærke til. »Det er godt for en by som Fredericia at have en repræsentant på Christiansborg, der taler byens sag. Fredericia bliver ofte lidt klemt i Trekantområdet og i Østjylland — der er mange andre kommuner, der er repræsenterede på Christiansborg, men det er Fredericia ikke rigtig. Og derfor betyder det noget, om der er nogen, der taler kommunens sag,« understregede Stoklund.

Radoor er godt klar over, at hun ikke er født inden for voldene. Hun tager indvendingen med oprejst pande. »Fredericia er min kreds, og det er den, jeg er der for at repræsentere. Det ville være et kæmpe plus for byen at have en stærk stemme på Christiansborg.«

Stoklund afviste, at det geografiske spørgsmål burde fylde særlig meget — og pegede på sit eget eksempel. »Jeg bor selv i Herlev, men er valgt i Nordsjælland. Det ændrer ikke på, at når jeg arbejder på Christiansborg, ved jeg godt, hvem der har stemt på mig, og dem repræsenterer jeg. Det er dem, der er mine arbejdsgivere.« Han tilføjede, at landspolitik adskiller sig fra kommunalpolitik netop ved, at man ikke kun taler for sit eget område, men har en forpligtelse til at se på Danmark som helhed. »Men det udelukker selvfølgelig ikke, at man kan varetage opgaven, selv om man ikke bor i kredsen.«

En lille kommune med et stort fodaftryk

Fredericia er ifølge Radoor en kommune, der trækker et uforholdsmæssigt stort læs. Industriproduktion, infrastruktur og en aktiv havn giver arbejdspladser langt ud over kommunegrænsen — men det har også en pris. »Vi har rigtig meget tung trafik ned igennem byen og ned over havnen. Og støjen er en af de helt store udfordringer. Rigtig mange oplever det hernede i midtbyen, fordi havnen, som vi er glade for, også giver støjgener,« forklarede hun.

Det er en udfordring, der kræver national opmærksomhed, mener Radoor. En lille kommune kan ikke selv finansiere de støjværn og trafikløsninger, der skal til — og det er præcis den slags sager, hun mener kræver en stemme på Christiansborg.

Dertil kommer et pres på arealerne. Når staten kræver plads til solceller og grøn omstilling, har en tæt bebygget industrikommune ikke mange marker at give af. Radoor har engageret sig direkte i diskussionen om et planlagt solcelleanlæg ved Herslev, og satte sig her op mod sin egen partis lokale byrådsgruppe. »Jeg mener ikke, vi skal lægge markerne under solceller, når vi har så få af dem. Vi skal prioritere mere skov og vild natur. I stedet bør vi tænke solceller op på bygningerne og udnytte det, vi allerede har.«

Folkeskolen som første prioritet

Men hvis der er én mærkesag, der fylder mere end de andre for Maria Radoor, er det børn og unges trivsel. Fredericia har en markant højere andel af elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik, end landsgennemsnittet — og det er tal, Radoor ikke kan lægge fra sig. »Vi har kæmpe udfordringer på det område i byen. Det har stået på i lang tid, og jeg tror ikke, kommunen alene kan løfte det. Der skal national hjælp til.«

Som mor til to folkeskolebørn taler hun ikke kun ud fra statistikkerne. Hun taler også ud fra det, hun ser i hverdagen.

Hun peger på Socialdemokratiets skoleudspil »Lilleskolen« — fem milliarder kroner om året til folkeskolen og 4.000 flere lærere — som det konkrete svar. Færre elever per klasse i de mindste årgange og flere voksne hænder vil gøre en mærkbar forskel, mener hun. »Lærerne bruger i dag alt for meget tid på at skabe ro i klasseværelset og for lidt tid på at være til stede for det enkelte barn. Hvis vi kan få antallet af elever ned i de små klasser, tror jeg virkelig, vi kan rykke noget.«

Stoklund delte vurderingen. »Overgangen fra en lille børnehave, hvor man kan overskue det hele og kende de voksne, til en stor skole med måske tusind elever — det kan være meget voldsomt, når man er seks år. En tryggere start med flere voksne og mere overskuelige rammer ruster børnene bedre,« pointerede ministeren.

Halvandet år i venteposition

Radoor har ført valgkamp i halvandet år. Nu, med tolv dage til valget, er hun gået på ferie fra sit fuldtidsjob for at give den fuld gas. »Der er bare en fed energi i at møde folk på gaden. De har holdninger, de vil gerne snakke. Det er det, jeg har glædet mig til.«

Stoklund afsluttede med en klar anbefaling. »Politik er en livsstil, og man bliver ikke valgt til Folketinget, hvis man ikke virkelig giver den en skalle og gør en kæmpe indsats — og det synes jeg er rigtig positivt at se.«