I november 2020 blev Danmark kastet ind i en intens mediedebat, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde erklærede, at alle mink i Danmark skulle aflives. Begrundelsen var en frygt for mutationer af COVID-19 i minkbestanden, der kunne spænde ben for de kommende vacciner. Nyheden skabte et chok i landbruget og en ildebrand i medierne. Landets minkfarme, der var kendt for deres kvalitetspels og betydelige bidrag til den danske økonomi, stod overfor en uundgåelig afslutning.
Scenen på pressemødet var præget af alvorsstundede miner og en tyk atmosfære af bekymring, idet beslutningen om at aflive alle mink blev fremlagt. Danmarks position som en af verdens førende minkpelsproducenter stod pludselig på spil, og reaktionerne lød hurtigt i medierne. Debatten rasede mellem forståelsen for den nødvendige, men drastiske, indsats for at bekæmpe pandemien, og sympatien for de mange minkavlere, hvis livsværk nu blev taget fra dem.
Men i kølvandet på den allerede intense situation dukker der nu oplysninger op, der har potentialet til at tilføje yderligere brændstof til debatten. En opgørelse lavet af Minksekretariatet under Fødevareministeriet, som Danmarks Radio har fået indsigt i, viser, at næsten en fjerdedel af minkavlerne, der har søgt om erstatning fra staten, slet ikke havde nogen mink, da ordren om aflivning blev givet.
Blandt de i alt 1.222 ansøgninger om erstatning fra minkvirksomheder, var der omkring 290, der havde tomme bure, da den udfordrende tid under pandemien nåede sit højdepunkt. Ifølge den politiske aftale om erstatning til minkavlerne har denne gruppe dog også ret til erstatning, hvilket har skabt fornyet debat og kontrovers.
Peder Hvelplund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, har udtalt sig skarpt om sagen på Twitter: “Galopperende galimatias! Et flertal vil kompensere minkavlere der havde lukket produktionen, for en produktion de aldrig har haft. Og som de endda bare kunne starte hvis de ville. Erstatning for imaginær produktion! Skandaløst!”
Erstatning blev tildelt minkavlerne baseret på, hvor mange mink de faktisk aflivede. Dette beløb sig til omkring 7 milliarder kroner. Men der blev også udbetalt erstatninger for tabt materiel og forventet fremtidig indtjening, hvis avlerne havde genstartet eller solgt deres farme. Disse to former for erstatning kunne også opnås af avlere, der ikke havde nogen mink i 2020, ifølge DR’s interview.
Venstres fødevareminister, Jacob Jensen, understreger, at denne praksis er helt i tråd med den politiske aftale om erstatning. Han påpeger, at forretningsmæssige omstændigheder kan have betydet, at avlere ikke havde mink på det tidspunkt, hvor erhvervet blev lukket. “Så er det jo ikke rimeligt at man, fordi man helt tilfældigt ikke havde mink i den periode, skal afskæres fra at få en erstatning, hvis man er berettiget til det,” siger han.
