Den populære mode- og tøjbutik, KARMA By Juul rykker til nye smarte omgivelser i Gothersgade 8. Her vil KARMA By Juul levere et unikt og moderne koncept, der med respekt for modens historie og fremtid byder kunderne velkomne.

Nye rammer. Det er ideen hos KARMA By Juul, der inden marts 2024 rykker til Gothersgade i Fredericias midtby. Samtidig skæres kernekonceptet til, så kunderne får det bedste af det bedste fra modeverdenen.

– Vi har lige kigget på muligheder for nye rammer, som vi kan matche vores mode- og tøjbutik i. De rammer blev ledige sidste år, og efter en god dialog, massevis af planer og tanker, så er vi i mål, og glæder os til at åbne i 2024, fortæller Trine Juul fra KARMA By Juul.

KARMA by Juul glæder sig til at byde velkommen til kunderne i de nye rammer, hvor de også har indtænkt bæredygtighed i indkøb, udtryk og vision.

– Der er ingen tvivl om, at tiden er løbet fra store tøjlagre i butikkerne. Vi ønsker at bruge vores nye rammer optimalt og med det mener vi ikke kun udseendet og udtrykket i butikken, men også vores indkøb og vision. Vi tør godt allerede nu sige, at vi åbner 2024 med eksklusive brands fra attraktive leverandører, fortæller Trine Juul og uddyber:

– Forretningen bliver intim, hyggelig og smart, og vi vil naturligvis stadig finde plads til vores populære kundeaftener i hjertet af Fredericia.

Fredericia skal have ny midtbystrategi, og den er KARMA By Juul klar til at bidrage til.

– Fredericia står som mange andre handelsbyer over for en større transformation i de kommende år. Det betyder også, at vi som butikker skal følge med, og være en del af dialogen om fremtidens midtby. I vores tilfælde har vi været superglade for at ligge i Danmarksgade, og det er naturligvis med vemod, at vi siger farvel, men vi har fået en fantastisk mulighed for at indfri både drømme og vision for fremtidens mode- og tøjbutik, fortæller Jan Juul.

Nye rammer og kommende setup bidrager til byen, mener parret Juul.

– Der er ingen tvivl om, at de kommunale og erhvervspolitiske rammer er vigtige, når vi taler om fremtidens midtby, men det er ligeså essentielt, at vi spiller med, og står for at give kunderne, der går igennem gaderne, gode oplevelser, og så skal vi have de spændende brands og varer på hylderne, der inspirerer kunderne, og giver dem mere, end hvad man kan få andre steder. Her har vi en særlig mulighed, som vi er blevet bekræftet i af vores kunder de seneste år, med de nye veje, vi er gået i vores sortiment, siger Jan Juul og bliver suppleret af Trine:

– Vi har virkelig en god mavefornemmelse af vores nye rammer, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med at indrette. Det bliver også helt fantastisk at kunne byde velkommen, måske allerede i februar, men senest i marts 2024.

KARMA By Juul er en dametøjsbutik i hjertet af Fredericia, med et mix af danske og internationale brands

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her