Modeopvisning hos Gelato di Natura var en populær begivenhed, og som de andre forretninger i Løvestrøget, så viser modeopvisningen ikke kun smarte varer, men også et stærkt sammehold.

Gelato di Natura lagde lokaler til, og det var man virkelig glade for, men det er den samlede modtagelse fra de øvrige forretninger i Løvestrøget, der har gjort det største indtryk på Winni Drøhse fra den populære iscafe.

– Vi er så heldige, at vi har åbnet vores butik her i det, der nu hedder Løvestrøget, og her er vi blevet så godt modtaget. Og alle forretningdrivende her i gaden, har valgt at gå sammen om at skabe lidt opmærksomhed om vores gade og vores butikker her. Derfor har vi valgt at gå sammen flere butikker her i gaden, og så tænkte vi, at vi kunne lægge lokale til, og så havde de det flotte tøj, og så åbner de butikkerne nu, til at handlen den kan gå løs, fortæller Winni Drøhse, fra Gelato di Natura

Ideen til modeshows er noget, der er skabt i fællesskab.

– Det med at lave modeshow har vi nok gjort lidt fælles. Da i startede op, var i friske til at gå en runde og snakke med os alle sammen, og jeg har jo ligget i gaden i 30 år, så jeg er ikke ny i billedet her. Men jeg synes det er lækkert, at blive modtaget, og også at man kan bruges til mange ting. Der er ikke noget kunderne elsker mere end at få serveret noget, og de kan bedre se, hvordan tøjet ser ud, når de ser det på de piger og kvinder, som vi har til at gå rundt. De har en idé om at det de ser i fjernsynet, det er langt fra den rigtige verden, så det vi står med, det er den rigtige verden, og de elsker det, vores billetter er jo revet væk på få dage, fortæller Susanne Vinstrup fra Ørntoft.

Billetterne var hurtig revet væk.

– Vi har ikke lavet annoncer på det, vi har kun puttet det på Facebook, og så har de hentet billetterne hernede ved Gelato di Natura. Det varede ikke mange dage, så var de væk. Vi kunne nemt gøre det to dage, men det skal vi lige have arbejdet med, siger Susanne og bliver suppleret med et smil og grin fra Winni Drøhse, der siger: – Men så unge er vi ikke.

Der blev også solgt is til den store guldmedalje. Det var generelt en super god aften.

– Der bliver også solgt is. Det gør der i hvert fald. Der er ikke nogen tvivl om, at alle de dejlige gæster, der er her, de er også kommet her både for at bruge penge på os, men også i butikkerne bagefter. Det er en super god aften for os alle sammen, fortæller Winni.

Modeshowet er kommet for at blive.

– Det kommer jo tilbage selvfølgelig, vi laver det to gange om året nu. Der er jo også det her med, at vi jo helst ikke skal skuffe for mange, for flere inde i butikken i dag, de havde slet ikke hørt noget om det, så der er jo det her først til mølle. Men det er altså ikke bare noget man laver henover en eftermiddag, det er et kæmpe arbejde. Det er at man skal finde tøj til hver enkelte person, og skrive korte, og det er et kæmpe arbejde. Men man kan sige lad os se, hvad tiden viser. Det bedste er jo at vi kan lave det gode samarbejde her på gaden, siger Susanne Vinstrup.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her