Som en del af dækningen af BT Gulves 40-års jubilæum har vi haft fornøjelsen af at tale med Morten Mathisen, en af virksomhedens længsttjenende medarbejdere. Mathisen har fulgt og bidraget til virksomhedens vækst under Michael Kristensens lederskab gennem mange år.
Morten Mathisen, der har været med i hele 35 år, har været en del af mange projekter hos BT Gulve, og han har nydt det.
– Vi har lavet rigtig meget, eksempelvis mønstret på biblioteket. Det giver mig mulighed for at være aktiv og håndværksmæssigt kreativ hver dag. Jeg nyder at bruge mine hænder og se det færdige resultat af mit arbejde, når jeg har lagt et flot og holdbart gulv. Michael og ledelsen har altid været gode ved deres medarbejdere. Jeg tror, det bliver meget den samme ånd, når BT Gulve drives videre, nu hvor Michael siger farvel siger han og tilføjer:
– I dag løfter vi ikke alting, i gamle dage løftede vi alting selv. Vi har heller ikke den samme slags støv længere, det er meget sjovere at være gulvmand i dag end for 20 år siden. Jeg var med på Bülows Kaserne, hvor vi lavede gummitrapper, de ligger der stadig. Det er sjovt, at man kan pille nogen af de ting af, som jeg lagde for 30 år siden. Hver dag møder jeg nye udfordringer og arbejder med forskellige typer gulvbelægninger og materialer. Det holder mig engageret og motiveret i mit arbejde. Med bankdata har vi skiftet gulve rigtig mange gange. Det er rigtig rart at have de samme kunder igen, det er et skulderklap.
Gennem årene har der dog været mange ændringer. Fra små projekter til større og mere komplekse, fra fysisk krævende arbejde til brug af hjælpemidler.
Når han skal nævne nogle af projekterne, så har han svært ved at vælge, for BT Gulve har og er virkelig på mange spændende opgaver, men lokalt synes han, at det er sjovt at se, at godt håndværk betaler sig, samt at kunderne vender tilbage igen og igen, når de får brug for BT Gulves ekspertise.
Til trods for årtier i branchen, forbliver Mathisen engageret og motiveret.
– Min motivation er intakt, og det er den helt klart, fordi jeg som sagt hver dag kan jeg møde nye udfordringer og arbejde med forskellige typer gulvbelægninger og materialer. Det holder mig engageret og motiveret i mit arbejde, siger han og husker tilbage på en af de dage, hvor det tog en skør retning.
– Bortset lige fra den gang han (Michael red.) fik mig til at lukke et soltag i hans bil, selvom at den ikke havde soltag. Så stod jeg der i pis regnvejr, griner Mathiesen, for hvem vandet ikke dog ikke er ukendt.
Morten Mathiesen nyder nemlig at sejle i sin kajakklub i Middelfart for at komme væk fra gulvene. Men han understreger også, at det ikke kun er gulve, der er i fokus. – Vi sætter da også et køkken op engang i mellem, fortæller han.
Med 35 års erfaring i bagagen, ser Morten Mathisen frem til de kommende år hos BT Gulve. Han er klar til at møde fremtidens udfordringer og nyder fortsat sit arbejde, hans kollegaer, og de mange forskellige projekter, han er en del af.
Læs også