Ovenpå den store diskussion omkring hvem der skal betale for de investeringer, som der er behov for indenfor forsvaret, så viser Liberal Alliance deres sande ansigt.

Efter Liberal Alliances opfattelse skal regningen placeres hos nogle af dem, der har mindst – nemlig de arbejdsløse.

SF har altid haft den opfattelse, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Og det gælder også her, hvor regningen for vores allesammens sikkerhed skal betales. Regeringen kunne passende rulle de store skattelettelser tilbage, som den netop har uddelt. Disse skattelettelser går fortrinsvis til dem der har mest – altså de bredeste skuldre.

Desværre viser forslaget fra Liberal Alliance, at dette parti på ingen måde har en interesse i at mindske den økonomiske ulighed. I stedet bruges den globale usikkerhed til at sætte skub i et ideologisk korstog, hvor dem der har mindst, skal betale regningen for vores fælles sikkerhed.

Malene Søgaard-Andersen

Spidskandidat for SF til Fredericia Byråd

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her