Nicki Pedersen, den nye speedway landstræner for Danmark, ledte sit hold til en sølvmedalje ved sit første mesterskab.

På trods af at være oppe mod et stærkt polsk hold, formåede det danske landshold at sikre andenpladsen og skabe en solid platform for fremtiden under Petersens ledelse.

– Gutterne var super oplagte, vi har været gode til at få omklædningssnakken på plads. Vi var ikke bedre end den sølvmedalje, vi gik efter fusket, Polen var bare bedre. Den sølvmedalje vi fik fortjente vi også, siger Nicki Pedersen om landsholdets præstation.

Efter løbet var landsholdskaptajn Mikkel Michelsen begejstret for at være tilbage på holdet og sagde, at det var super dejligt at være på landsholdet igen. Han synes lysten var kommer tilbage. Nicki Pedersen er sikker på, at holdet bevæger sig i en positiv retning.

– Vi er på vej i en positiv retning, og gutterne blomstrer op, når jeg siger noget, siger han.

Han roser også holdets forståelse for hans tilgang og den måde, de arbejder sammen på.

– Drengene ved godt at man skal yde mens man er på holdet, de kæmper for det. De var opsatte og klar på det. De har forstået min tilgang. Vi hjælper hinanden og både på os udenfor banen, forklarer Nicki Pedersen.

Pedersen er dog ikke helt tilfreds med holdets præstation sammenlignet med Polens.

– På dagen leverede Polen det de normalt gør, og det er bare et højt niveau, vi var ikke på samme niveau, men vi leverede, det vi kunne, siger Nicki Pedersen.

Selvom den 46-årige Pedersen stadig er aktiv som speedwaykører, valgte han ikke at udtage sig selv til landsholdet denne gang. Han overvejer sin egen fremtid som landsholdskører, men understreger at det er vigtigt for ham at hjælpe de andre på holdet.

– Det er ikke en nødvendighed for mig at køre, men det er et must at hjælpe de andre. Det bliver en meget let beslutning, siger Pedersen om sin egen rolle på holdet.

Uanset hvad beslutningen måtte være, er det tydeligt, at Pedersen har en positiv indflydelse på holdet.

– De lytter allesammen når jeg siger noget. Det ved jeg godt, at de skal, men det er rart, at de gør det, siger Pedersen.

Vejen mod “noget større” kræver en masse analyser og hårdt arbejde, forklarer Nicki Pedersen. EM-sølvmedaljen giver et godt udgangspunkt for de planer, som han og resten af landsholdet nu skal til at lægge for VM.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer