Hver morgen og hver eftermiddag kører jeg til og fra arbejde. Her passerer jeg dagligt industriområder, hvor der skyder erhvervsejendomme op. Store bygninger i beton og stål omringet af grønne græsplæner – men der mangler noget. 

Det kunne være fantastisk, hvis virksomhederne ville være med til at pynte op med træer på de grønne arealer, der omkranser deres virksomheder. På samme måde ville det være fantastisk hvis de grønne græsplæner, der ligger langs motorvejene i Fredericia Kommune, ligeledes blev beplantet med træer. 

Jeg personligt bliver i godt humør når jeg ser træer stå rundt omkring i landskabet. Men træerne har også en gavnlig effekt på CO2-udledningen og er i mange tilfælde bopæl for dyreliv. 

Generelt er der behov for flere træer i Danmark og resten af Europa. Træer er en flot og simpel måde at nedbringe CO2-aftrykket på. 

Så kære erhvervsliv. Vil I gøre en SF’er glad hver morgen og hver eftermiddag – så start med at plante nogle træer på jeres grund. 

Malene Søgaard-Andersen 

Spidskandidat for SF til Byrådet 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her