Avisen

Nyheder og indsigt fra Avisen.

← avisen.nu

Nu har SubC Partner fået fast base i Fredericia

Nu har SubC Partner fået fast base i Fredericia

ERHVERV. Torsdag eftermiddag slog SubC Partner og SP Electric dørene op på Vognmagervej 5 i Fredericia, hvor de to brands har indrettet en fælles lokation. Kunder, leverandører og medarbejdere var inviteret til en uformel reception fra klokken 14 til 18.

Virksomheden har i årevis haft opgaver i Fredericia, men har hidtil arbejdet ude hos kunderne.

»Vi har egentlig været i Fredericia i mange år, hvor vi har været ude ved kunderne. Og så har vi etableret os ved kunderne, og nu mangler vi ligesom en base, hvor vi kan vokse ud fra. Så vi etablerer os, så vi både på vores el-afdeling og vores mekaniske værksteder kan servicere kunderne herfra,« siger Tonny Klein, der er CEO og medejer.

SubC Partner og SP Electric.jpeg

Han har været med til at starte virksomheden og har snart 21 år bag sig i firmaet, der har hovedkontor i Esbjerg og omkring 250 ansatte. I Fredericia tæller afdelingen 30 til 40 mand, når medarbejderne ude hos kunderne regnes med.

Arbejdsområdet er projekter inden for procesanlæg, og virksomheden dækker hele forløbet.

»Vi laver projekter, der omhandler procesanlæg, og det vil sige lige fra engineering, altså ingeniørfasen, fabrikation og installation ude hos kunderne. Vi har mange af de forskellige fag, vi har el-tavler, mekanik, software, så hele pakken egentlig. Vi er en totalleverandør af projekter inden for procesindustrien,« siger Tonny Klein.

Kunderne findes både inden for olie og gas og inden for alternative energiformer. SP Electric er el-afdelingen og et brand for sig selv, men en del af den samme virksomhed med samme CVR-nummer og nu altså også samme adresse i Fredericia.

SubC Partner og SP Electric - Tonny Klein.jpeg

Placeringen i Trekantområdet handler i høj grad om adgangen til arbejdskraft.

»Geografisk er det nemmere at ansætte herovre. I Esbjerg har vi vand ude på den ene side, så der kommer kun arbejdskraft fra den ene side. Herovre har man jo teoretisk en million mennesker i bilafstand, der kan trækkes på,« siger Tonny Klein.

Samtidig oplever virksomheden en efterspørgsel fra kunder i området.

»Der er rigtig mange kunder, som gerne vil gøre brug af vores service herovre. Men også det der med, at vi kan skaffe medarbejdere,« siger han.

SubC Partner og SP Electric 2.jpeg

Den nye adresse skal desuden fungere som afsæt for opgaver længere mod øst.

»Det giver også et springbræt yderligere mod øst. Vi har også nogle projekter på Sjælland og derover omkring, så nu har vi en base, der ligger godt,« siger Tonny Klein.

Receptionen var ikke annonceret bredt, men henvendt til kunder, leverandører og medarbejdere, og der blev budt på mad og kolde drikke i de nye rammer.

»Det er egentlig gået meget fint,« siger Tonny Klein om eftermiddagen.

SubC Partner og SP Electric skilt.jpeg

Læs også

Børn kan gå planken ud i musicalteatrets foyerHan flyttede til Fredericia for atomkraftens skyld. Det endte med, at Disney ringedeKendt ansigt får ansvaret for Børn, Fritid og TværsenhedSparekassefond sender 68.000 kroner til skærme og computere i Fredericia Esport