Hos Energi Fyn byder de i dag Norlys velkommen til det fynske fibernet – det er godt for fynboerne, mener direktøren for Energi Fyn Bredbånd.

Der er fokus på valgfrihed og muligheder for de fynske andelshavere, når Energi Fyn i dag kobler Norlys på det fynske fibernet og dermed sikrer, at nye produkter bliver tilgængelige for fynboerne.

– Vores andelshaveres muligheder bliver endnu større med Norlys på vores fibernet. Norlys er en stor spiller på markedet, som kan skabe en sund konkurrence, og det er kun godt for fynboerne, at flere udbydere nu skal kæmpe om kunderne, udtaler Carsten Nedergaard
Hansen, direktør for Energi Fyn Bredbånd A/S.

Også hos Norlys er der glæde at spore.

– Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde mange husstande på Fyn hurtigt og stabilt internet og tv fra Norlys. Vi har mange års erfaring med at levere både internet og tv til danskerne, og har altid fokus på at give vores kunder den bedste oplevelse. Med vores indtræden på Energis Fyns fibernet dækker vi nu mere eller mindre hele Danmark på både internet og tv, siger Gert Rieder, direktør for Teknik & Infrastruktur i Norlys’ digitale forretning.

Valgfriheden er vigtig

Energi Fyn har udrullet fibernet til 126.000 andelshaverne siden 2004, og i 2021 åbnede de nettet for forskellige indholdsudbydere, så fynboerne kunne vælge selv.

Det er alt sammen en del af Energi Fyns ambitioner om at give tilbage til Fyn ved at gøre det nemt for andelshaverne at leve det moderne liv.

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores andelshavere forskellige løsninger, så de kan vælge lige det, der passer til deres ønsker og behov. Derfor bliver Norlys’ produkter et godt supplement til de andre otte indholdsudbydere, der allerede er på vores åbne net og leverer til
privatforbrugere, fortæller Carsten Nedergaard Hansen.

Aktivér fiberboksen

– Vil man drage fordel af Norlys’ løsninger, kan man bestille direkte hos Norlys eller via Energi Fyns hjemmeside. Derudover har bredbåndsdirektøren en vigtig påmindelse til de mange andelshavere, som allerede har fået gjort fibernet tilgængeligt.

– Selvom man har fået fibernet i sit område og har en boks installeret, er boksen ikke automatisk aktiv. Det bliver den ved at bestille tv og internet hos én af de mange udbydere, vi har på vores fibernet, afslutter Carsten Nedergaard Hansen.