Hastigheden i dansk politik er steget mærkbart i løbet af de sidste 18 år. Folketinget havde i 2022 godt en måned mindre til at behandle nye lovforslag i forhold til 2005, viser ny CEPOS-analyse
I 2005 brugte Folketinget i gennemsnit 81,7 dage til at behandle nye lovforslag. I 2022 var tiden faldet til 46,4 dage – næsten en halvering. Den manglende tid til omtanke kan udgøre et demokratisk problem, mener Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
– Det er afgørende, at medlemmerne i Folketinget har tid til at sætte sig ind i lovens konsekvenser og høre tænketanke, professorer og deres netværk om, hvilke kommentarer de måtte have til lovforslaget, siger Jonas Herby.
Konsekvensen er ifølge Jonas Herby, at der bliver vedtaget love, som ikke er så gode, som de kunne have været, og som har utilsigtede konsekvenser. De fungerer på en anden måde ude i samfundet, end politikerne havde ønsket, og derved får vi et dårligere samfund.
Statsminister Mette Frederiksen udtrykte ved Folketingets åbning i 2021 et ønske om et opgør med netop denne tendens:
’Mindre forhastet lovgivning – hellere færre og til gengæld bedre gennemarbejdede forslag,’ lød det dengang fra statsministeren på Folketingets talerstol.
Alligevel ser tendensen med kortere tid til lovbehandlingen foreløbig ud til at fortsætte under SVM-regeringen.
– Politikere har altid haft en lyst til at gøre tingene hurtigt, så de kan fortælle vælgerne, at de har løst problemet. Men noget tyder på, at der de seneste år er kommet mere fartblindhed i Folketinget. Det er Folketinget selv, der er ansvarlig for den hurtigere lovbehandling, selvom den til enhver tid siddende regering, selvfølgelig har hovedansvaret, da den sætter dagsordenen, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:
– Folketinget bør have fokus på at få tempoet i lovgivningen mærkbart ned. Et konkret mål kan være at få behandlingstiderne tilbage på niveauet fra 2005, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.
