En frisk meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter viser, at de to største partier ved kommunalvalget i Fredericia, står til at miste rigtig mange af deres vælgere, hvis der var valg imorgen.

En af taberne i Fredericia er Venstre, der må vinke farvel til knap halvdelen af de fredericianske Venstre-stemmer. Med kun 12.3% af stemmerne vil der være tale om en massiv tilbagegang: Ved forrige valg fik partiet 22% af stemmerne i Fredericia, og kunne på den baggrund indtage pladsen som byens nærstestørste parti. Venstre vil fortsat kunne kalde sig byens næststørste parti, men de må sige farvel til flere af de siddende byrådsmedlemmer.

Den anden store taber er Socialdemokratiet, der fortsætter tilbagegangen fra storhedstiden før 2021. Ved kommunalvalget i 2021 mistede partiet 17% af stemmerne, da man opnåede 37.3%. Hvis der var valg imorgen, ville Socialdemokratiet gå tilbage til 24.5%. Også socialdemokraterne ville være nød til at sige farvel til flere af de siddende byrådsmedlemmer. SF henter en nettogevinst ved at gå frem fra 4.3% i 2021 til 5.9%, hvis der var valg imorgen. Også Enhedslisten har en lille fremgang, hvor man går fra 3.0% til 3.3%. Til gengæld mister Radikale Venstre en procent, således at man går fra 2.2% til 1.0%. Den traditionelle blok med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten får tilsammen 35.7% af stemmerne.

Dansk Folkeparti fik i 2021 7.7% af stemmerne, men partiet mister godt to tredjedele af deres vælgere i den friske måling fra Voxmeter, således at de ender på kun 2.5%. Også Det Konservative Folkeparti må med 4.0% af stemmerne, vinke farvel til mange stemmer i forhold til de 7.3% partiet opnåede ved forrige valg. Nye Borgerlige fik sidst 6.0% af stemmerne, men må nu nøjes med 1.8%.

Liberal Alliance oplever med 6.9% en massiv fremgang fra de 0.5% man fik i 2021, mens Danmarksdemokraterne henter 1.3%. Moderaterne får 0.7%, Alternativet 0%, Frie Danske 0%, Borgerligt fællesskab 0%, Frihedslisten 0.2% mens øvrige får 0.9%.

Den store gruppe af vælgere, der ikke vil stemme på de siddende partier, udgør hele 23.7%. Dertil skal tilføjes 11%, der stemmer blankt eller ikke vil stemme.

A Socialdemokratiet24,5%
B Radikale Venstre1%
C Det Konservative Folkeparti4%
D Nye Borgerlige1,8%
F SF – Socialistisk Folkeparti5,9%
I Liberal Alliance6,9%
K Kristendemokraterne0%
O Dansk Folkeparti2,5%
P Frie Danske0%
V Venstre12,3%
Y Borgerligt fællesskab0%
Æ Frihedslisten0,2%
Ø Enhedslisten3,3%
Å Alternativet0%
Æ Danmarksdemokraterne1,3%
M Moderaterne0,7%
Øvrige0,9%
Ville ikke stemme / Stemmer blankt11%
Ved ikke23,7%
Kilde: Voxmeter / Danske Digitale Medier A/S