Når beachdomen i Aarhus den 6. og 7. marts danner rammen om årets første samling for kvindelandsholdet i beach handball, bliver det med en trup, hvor erfaring og nye kræfter mødes i sandet.
Kvindelandstræner Morten Frandsen Holmen har sat navn på de spillere, der skal tage hul på sæsonen, og han peger selv på balancen i udtagelsen.
»Vi har udtaget en spændende trup, som indeholder mange spillere med masser af slutrundeerfaring, og så har vi til denne samling tre helt nye spillere med. Emilie Clemmensen er med til hendes første A-samling. Det samme gælder de to unge spillere Tilde Nygaard Ulrichsen og Sarah Lindholm Finnegan. De to sidstnævnte har været igennem beach handball talent, som DanskHåndbold startede op sidste år«, siger landstræneren.
Samlingen markerer startskuddet på en ny sæson, og med en række spillere fra både ligaen og 1. division er forventningerne til niveauet høje. Forberedelserne frem mod de kommende opgaver begynder i Aarhus, hvor både intensitet og kvalitet bliver afgørende.
Samtidig er talentudviklingen en central del af arbejdet omkring landsholdet. Ifølge landstræneren handler indsatsen ikke kun om de næste kampe, men også om sportens fremtid.
»Beach handball talent, er i første omgang vigtigt, for at få vores sport udbredt til mange flere unge beachhandball spillere, der kan være ambassadører for vores fantastiske sport og dermed få flere nye hold med på Beach Handball Touren og andre beachhandball stævner i DK. Beach handball talent er også en god måde at se de kommende unge beach handball-spillere an, inde de kommer ind i A-landsholds regi«, udtaler Morten Frandsen Holmen.
Truppen til samlingen i Aarhus ser således ud
Ann Cecilie Møller, FIF Håndbold
Camilla Degn, Aarhus Håndbold
Cecillie Kjær Lindgaard, Skanderborg Håndbold
Clara Bak Pedersen, Bjerringbro FH
Dicte Sønderskov Andersen, Skanderborg Håndbold
Dina Guldfelt Madsen, GOG Håndbold
Ditte Vind, FIF Håndbold
Emilie Clemmensen, Sønderjyske Kvindehåndbold
Emma Mogensen, HEI Håndbold
Frida Nygaard Ulrichsen, EH Aalborg
Ida Winding, Næsby IF
Johanne Graugaard, EH Aalborg
Josefine Indiane Lund Mahler, Holstebro Håndbold
Line Berggren Larsen, København Håndbold
Maria Holm, Silkeborg-Voel
Marianne Hausted, Bjerringbro FH
Mathilde Guldager Østergaard, Bjerringbro FH
Sandra Fadderbøll, TPI-Odense
Sarah Lindholm Finnegan, DHG Odense
Tilde Nygaard Ulrichsen, Skanderborg Håndbold
Med samlingen i Aarhus tages de første skridt i en ny sæson, hvor både etablerede profiler og nye talenter skal sætte deres præg på landsholdet i sandet.





