Danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år. Det viser en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.
En netop offentliggjort offerundersøgelse viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ’ofte’ eller ’næsten hele tiden’ bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ’meget’ bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden.
– Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.
Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.
– Forholdsvis mange unge kvinder er utrygge efter mørkets frembrud, og der kan derfor være god grund til lokalt at lave målrettede indsatser; fx bedre lys på stier og i parker. Ny viden peger på, at gadelys ikke skal skrues op på fuldt blus for at skabe tryghed – det skal være dæmpet. Der kan også være behov for, at man lokalt undersøger, hvilke steder der skaber utryghed, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Også i Europa ligger Danmark i top, hvad angår tryghed. Forskning viser, at den danske velfærdsstatsmodel er særlig god til at mindske den utryghed, der kan opstå, hvis man bliver offer for kriminalitet. Det skyldes bl.a., at vi har høj tillid til politi og retsvæsen samt stor lighed økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt.
– Når vi som samfund vil højne trygheden, så handler det ikke kun om at bekæmpe kriminalitet eller fjerne utryghedsskabende personer fra gaden. Der er bl.a. brug for, at vi styrker borgernes tillid til politi og domstole og har fokus på, at fx unge trives, får en god skolegang og kommer med i fællesskabet, fx i foreningslivet, for det øger borgernes tryghed, siger Erik Christensen.
FAKTA
9 pct. af danskerne (16-74 år) er næsten hele tiden eller ofte bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 70erne. 13 pct. bekymrer sig meget for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 80erne.
Kilde: Undersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, 2005-2021’, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.
I 2015 var 28 pct. af 18-29-årige kvinder utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. I 2021 var det vokset til 38 %. Samtidig er kvinders frygt for seksuelle overgreb steget fra 8 til 19 pct.
Kilde: TrygFondens tryghedsundersøgelse, 2021
88 pct. af danskerne er trygge i deres nabolag. De utrygge er især utrygge ved stationer og stoppesteder (21,2 pct.) og på stier i nabolaget (20,7 pct.).
Kilde: Tryghedsundersøgelse 2021, Justitsministeriets Forskningskontor
Hvordan øges trygheden – eksempler
– Man kan arrangere tryghedsvandringer i ens boligområde og udpege steder, der kan gøres mere trygge.
– Flere ’beskyttende øjne’ i bylivet (borgere, Natteravne, politi, dørmænd og vagter) kan øge trygheden.
– Byens rum kan indrettes via kriminalpræventive principper, så trygheden øges.
