Den unge keeper, Magnus Nyegaard, fik tirsdag ligadebut for FHK, da han kom på banen i slutningen af kampen mod TMS Ringsted.

Magnus Nyegaard har tidligere været med på bænken for FHK’s ligahold, dog uden at komme ind. Tirsdag fik han chancen, da han kom ind med fem minutter og igen. Han fik noteret sig for en redning på tre skud i sejren på 33-26.

– Det er fedt at komme ind og mærke, at da man havde en redning, var drengene der med det samme og lykønskede en og sagde godt reddet, siger Nyegaard.

Magnus Nyegaard havde siddet hele kampen på bænken, og han håbede på chancen, men det var ikke givet, at han kom ind.

– Man håber altid på, at man kommer ind, men i første halvleg stod Frandsen rigtig godt, og i anden halvleg var der en grund til at skifte og så skulle jeg gøre det bedste jeg kan og tage den derfra, fortæller han.

Den unge keeper var med i fraværet af Thorsten Fries, som døjer med en hjernerystelse. Han ved derfor godt, at han er med på “lånt” tid.

– Man håber altid på mere, men der er hård konkurrence med to andre dygtige, siger Nyegaard.

Magnus Nyegaard har ved flere lejligheder trænet med ligatruppen. Han er dog ikke blevet helt klog på, hvordan man imponerer Gudmundur Gudmundsson.

– Han er svær på det der. Nogen gange kan han sige godt taget, og nogen gange kan man have lavet noget bedre end før og så kan han give en skideballe for noget man ikke ved, forklarer han med et smil.

Næste gang FHK spiller er på søndag mod GOG på udebane. Om det bliver med Magnus Nyegaard på holdkortet må tiden vise.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer