HISTORIE. Danske søfolk var langt tidligere ude med systematiske målinger af vejret til søs, end man hidtil har troet. Et nyt fund i Rigsarkivet viser, at målinger af lufttryk blev foretaget allerede i 1822.
Det er skibsjournaler, der nu kaster nyt lys over historien. Her har forskere fundet dokumentation for, at besætninger på danske skibe dagligt registrerede barometerdata under deres rejser.
»I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,« fortæller arkivar Adam Jon Kronegh.
Fundet giver ifølge ham et sjældent indblik i en tid, hvor meteorologi stadig var i sin spæde begyndelse.
»Den giver os et sjældent indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu i sin vorden.«
Også hos Danmarks Meteorologiske Institut vækker opdagelsen begejstring. Klimaforsker Martin Stendel peger på, at dataene ikke kun er historisk interessante, men også har nutidig værdi.
»Det er MEGET tidlige observationer, vi har fundet og fascinerende at se så tidlige, præcise målinger fra et dansk skib. De viser, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant – det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.«
En af de mest markante hændelser i materialet stammer fra den 19. april 1823. Her sejlede skibet Kronprindsessen fra Java mod Kap Det Gode Håb, da det ud for Sydafrikas kyst blev ramt af en voldsom storm.
Journalen dokumenterer både barometermålingen og besætningens dramatiske oplevelser.
»En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.«
Ifølge forskerne er netop kombinationen af præcise målinger og øjenvidneberetninger særlig værdifuld. Den viser, hvordan datidens søfolk ikke blot sejlede efter erfaring, men også aktivt tog ny teknologi i brug for at forstå vejret.
Fundet er gjort som led i projektet Ropewalk, et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI. Her gennemgås omkring 31.000 digitaliserede skibsjournaler med henblik på at indsamle data til fremtidens klimaforskning.
Resultaterne kan være med til at give et langt mere detaljeret billede af både fortidens vejr og udviklingen i klimaet over tid.
