På mandagens regionsrådsmøde ville Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige have forbudt religiøs hovedbeklædning blandt Region Syddanmarks ansatte. Forslaget blev dog nedstemt.

Sagen har været oppe at vende før, og det redegjorde Dansk Folkepartis enlige medlem af regionsrådet, Carsten Sørensen, for. Han forklarede, at forbud mod religiøs hovedbeklædning er godkendt i flere instanser, herunder EU-domstolen.

– Vi i Dansk Folkeparti oplever forsat at få mange henvendelser fra borgere, som især mener, at det kvindeundertrykkende islamiske tørklæde ikke hører hjemme i det offentlige, ligeledes modtager vi henvendelser fra borgere, som mener samme islamiske tørklæde efterlader dem med en utryghed og manglende lyst til at blive behandlet, står der blandt andet i sagsfremstillingen.

I sagen var der tre forslag fra Dansk Folkeparti, der lød som følger:

  1. Regionsrådet i Region Syddanmark vedtager at ændre uniformsregulativet således, at religiøs hovedbeklædning bliver forbudt på alle regionens arbejdspladser og for alle ansatte.
  2. Regionsrådet i Region Syddanmark ønsker fremadrettet, at alle ansatte på alle regionens arbejdspladser behandles ens når det kommer til det hygiejnemæssige regler i regionens uniformsregulativ.
  3. Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at det fremadrettet skal være muligt at frasige sig behandling af personale med religiøse hovedbeklædning.

– Som offentlig arbejdsplads skal vi ikke være udstillingsvindue for Islam, sagde Carsten Sørensen.

Karsten Byrgesen og Sabrina Bech Røn. Foto: AVISEN

Nye Borgerliges Sabrina Bech Røn tog efterfølgende ordet.

– Vi skal i regionen ikke tilsidesætte eller undtrykke vores patienter. EU-domstolen har godkendt forbuddet mod hovedbeklædning. Vi vil gerne have, at alle partier reflekterer grundigt over det. Burkaer mv. hører ikke til i Danmark. Danmark er ikke sådan et land, sagde Bech Røn.

Stephanie Lose. Foto: AVISEN

Formand for regionsrådet, Stephanie Lose (V), gjorde hendes holdning klar.

– Jeg kan sige med tydelighed, at intet er ændret siden vi behandlede sagen sidst. Det er trættende vi skal igen. Jeg vil ikke bruge lang tid på det nu Vi har mange medarbejdere af mange forskellige herkomster som vi sætter pris på. Har man udfordringer skal det behandles i ledelsen. Venstre støtter ikke forslaget, sagde Lose.

Martin Konradsen fra Enhedslisten fortalte oplevelser han har haft med ikke-etnisk danske sygeplejere.

– En stor tak til dem der vælger at bære tørklæde. Jeg er tryg ved jer, når I tager en blodprøve. I har gjort det med stor faglighed. Det er træls at få at vide, hvordan man skal tage tøj på og hvor meget. Vi tager afstand fra forslaget, sagde Konradsen.

Forslaget fra Dansk Folkeparti, der blev bakket op af Nye Borgerliges to mandater, blev nedstemt. De øvrige partier i regionsrådet bakkede ikke op om det, og dermed må man fortsat bære religiøs hovedbeklædning som ansat i Region Syddanmark.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer