I Middelfart Kommune har et lokalt plejehjem fået nyt navn for at skærpe patientsikkerheden og mindske forvirring. Plejehjemmet Havblik bliver nyt navn til plejehjem i vandkanten.
Misforståelser har været et tilbagevendende problem for plejehjemmene i området, hvor lignende navne førte til fejltagelser. Journalister, pårørende, samarbejdspartnere, og endda ambulancer, har fejlnavigeret, hvilket har rejst bekymringer omkring patientsikkerhed.
– For at bruge dig som eksempel, så endte du med at køre til vores naboplejehjem, Fænøsund. Vi har et andet plejehjem lige ved siden af også, der hedder Friplejehjemmet Lillebælt. De tre plejehjem bliver tit forvekslet, hvilket gør, at du som journalist kører forkert, pårørende kører og går forkert. Det gør samarbejdspartnere også. Vi har faktisk også oplevet at ambulancer er kørt forkert, og så begynder vi at snakke patientsikkerhed, og derfor har vi valgt, at nu var det tiden til at skifte navn, for at forsøge at formindske de misforståelser, der er med at navnene ligger så tæt op ad hinanden, svarer Bea Jacobsen, plejehjemsleder.
– Det er jo patientsikkerhed frem for alt, derfor er valget blevet at nu skulle det være. Vi har heldigvis ikke oplevet, at det har haft fatale følger, men hvis vi kan undgå det ved at skifte navn og fremadrettet tydeliggøre endnu mere ud til vejen, hvad plejehjemmet hedder, så vil det jo være rigtig godt, tilføjer Bea Jacobsen.
Valget af det nye navn kom i kølvandet på en omfattende navnekonkurrence, hvor forslag blev indsamlet fra beboere, pårørende, personale, og borgere. Med 98 unikke forslag på hånden, blev ‘Havblik’ valgt som det nye navn, en titel foreslået af otte forskellige indsendere.
Beboerne har modtaget det nye navn med åbne arme. En fejring med musik, sang, bobler, og kransekage understregede skiftet, og bekræftede fællesskabets evne til at omdanne forandringer til festlige lejligheder. Denne positive ånd spejles også i plejehjemmets placering nær vandet – et træk der kontinuerligt tiltrækker og glæder både nuværende og potentielle beboere.
– Processen har været sådan, at vi har lavet en konkurrence i samarbejde med vores kommunikationsafdeling i Middelfart Kommune, har sendt ud at alle beboere, pårørende, personale og borgere har kunne sende forslag med navne ind til en mail oprettet særligt til det her. Der er kommet rigtig, rigtig mange mails. Da, der var deadline, fik jeg sorteret i alle de her mails. Jeg sorterede dem fra, der mindede om noget med ‘Fænø’, ‘sund’, ‘Lillebælt, ‘Vester’ og ‘Havvej’ for at undgå at det mindede om noget som helst af det, de to andre plejehjem hedder. Vi endte ud med 98 forslag, hvor en del af dem, var foreslået ad flere omgange. Havblik, som vi har valgt af flere årsager, var faktisk forslået af otte forskellige personer, fortæller Bea Jacobsen og fortsætter:
– Beboerne har taget rigtig godt imod det. Der var lige én, han var bekymret for, hvordan han fik beskeder hen de rigtige sted, og med bank og så videre, så måtte vi lige forsikre ham i, at han ikke behøvede at gøre noget, deres adresse er stadigvæk Fænøsundvænget. Det er kun plejehjemmet, der skifter sit navn. Beboere og pårørende har været fantastiske til at bakke op, også om vores arrangement, som vi havde tidligere i dag, hvor vi lavede et lille event med en afsløring af navnet. Vi talte til, at der var cirka 60 deltagere i vores fællesrum, og der var efterfølgende sang og musik – og bobler og kransekage.
Betyder det noget fejring?
– Ja, altså hver gang vi kan lave en begivenhed til en fest, så gør vi det. Beboerne kan rigtig godt lide at der sker noget i deres dagligdag. Bare fordi man er kommet på plejehjem, behøver livet ikke at være kedeligt, så vi gør alt for at skabe liv. Frem med flagene og musik og sang, ja, svarer Bea Jacobsen
Plejehjemmet Havblik ser nu frem til en ny æra, hvor navnet ikke alene tjener til at forbedre patientsikkerheden, men også til at fejre livets kvalitet og de omgivelser, der gør et hjem værdifuldt.
– Vi hører jo ofte når der kommer nye eller mulige nye beboer, at omgivelserne er noget, der betyder noget for beboerne og pårørende, at det ligger tæt på vandet, vi kan høre fuglende kvidre og at man skal kun lige ned ad stien, så er man ved vandet. Man kan enten bruge en kørestol eller en af vores golfvogne, så man kan nemt komme derned, selvom man er lidt dårligt gående, så jo det betyder noget for både beboere og pårørende, slutter Bea Jacobsen