Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nu › Krimi

Politi bekræfter: 72-årig kvinde udsat for hjemmerøveri

Politi bekræfter: 72-årig kvinde udsat for hjemmerøveri

Sydøstjyllands Politi har holdt kortene tæt i forhold til hændelsen på Hyrdevej i Fredericia. Nu bekræfter politiet, at der er tale om et hjemmerøveri.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 16:19, og frem til omkring klokken 20 var området omkring Hyrdevej afspærret, og omkring klokken 21 forlod politiet stedet, da de var færdige med at sikre spor i huset.

I første omgang betegnede politiet det som et “mistænkeligt forhold”, men torsdag klokken 22:20 bekræfter Sydøstjyllands Politi over for AVISEN, at der er tale om et hjemmerøveri.

En ukendt gerningsmand udsatte en 72-årig kvinde for et hjemmerøveri, men af hensyn til efterforskningen vil vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi ikke oplyse, hvad kvinden blev truet med.

Politiet har sikret spor på stedet og efterforsker fortsat sagen.

https://avisen.nu/politiet-massivt-til-stede-paa-hyrdevej/
Del artiklen

Læs også

Politiet efterlyser 87-årige Arne og beder folk tjekke haver og skureHavde 10.100 kroner på sig, men politiet tog pengene til hans gældEt års fængsel for narkosalg og tyveri af fem cyklerBrand i skraldespand – politiet afventer svar fra brandvæsenet