Tungt bevæbnet politi, brandvæsen og redningsmandskab var søndag eftermiddag og aften til stede ved Strandparken/Tvedvej i Kolding, hvor de havde afspærret en etageejendom. Adgang til bygningen var kontrolleret af en hundepatrulje, beboerne kunne således heller ikke få adgang til opgangen.

Politiet modtog meldingen klokken 12.44 søndag, om en 36-årig psykisk syg mand og som havde det skidt. Senere fik politiet endnu en melding om at vedkommende desuden havde en kniv, dette ændrede situationen og politiet rykkede ud og var på stedet kl. 16.00

Der blev ligeledes tilkaldt et indtrængningshold, samt en forhandler så man kunne forsøge at tale vedkommende til ro.

– I sådan nogle tilfælde er der altid en fare for både politiet og den psykisk syge, så for at være på den sikre side rykker man mange ud. Når nogen har en kniv skal alle helst kunne gå uskadte fra situationen, derfor er det ikke en opgave for blot 2 betjente. Man tager situationen yderst alvorligt, fortæller Mikkel Ross, Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands politi.

Det var først kl. 18.46, at forhandlerne endelig fik talt manden ud af bygningen og politiet kunne anholde ham. Personen, der var ingen som kom til skade under aktionen.

– Det lykkedes forhandleren at få talt vedkommende ud, uden at der skete noget med hverken betjente eller den psykisk syge, manden blev efterfølgende sigtet efter knivloven, slutter Mikkel Ross.

Brandvæsnet havde på bagsiden af bygningen ud fra mandens altan, gjort sig klar med en springpude, som normalt benyttes, hvis personer truer med at hoppe ud fra en høj bygning. Men da manden blev ført ud af bygningen af myndighederne, blev springpuden, ligesom de andre redskaber og myndigheder, pakket sammen.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer