Jonas Jensen, medlem af Skoleudvalget i Middelfart Kommune for Nye Borgerlige er på ingen måde tilfreds med Middelfarts placering i de årlige opgørelser af karaktergennemsnit. Han mener også, at dårlig ledelse er blandt årsagerne til problemet.
– Det er utrolig skuffende at se vores kommune blandt de laveste i landet, når det kommer til skolepræstationer. Det bekymrer mig, at vi sender elever ud i verden, som potentielt kan støde på vanskeligheder senere i livet på grund af dette. Selvom nogle af mine kolleger i udvalget mener, at penge ikke er svaret på alt, er jeg overbevist om, at økonomiske ressourcer spiller en afgørende rolle. Vi kan ikke forvente at opnå gode resultater, hvis vi fortsætter med at skære ned på antallet af lærere. Vi er nødt til at investere mere i vores skolesystem, hvis vi ønsker at se en ægte forbedring i vores elevers præstationer, siger Jonas Jensen (D).
Jonas Jensen uddyber samtidig sit syn på behovet for økonomiske investeringer i skolesystemet og giver konkrete forslag til, hvordan disse midler kunne anvendes for at forbedre undervisningskvaliteten, samtidig med, at han også slår fast, at det også er her, man finder en af årsagerne til det dårlige gennemsnit.
– Selvom penge alene ikke kan skabe en fremragende skole, er det et uomgængeligt faktum, at finansielle investeringer er nødvendige for at løfte vores skolers præstationer. Et konkret skridt kunne være at øge antallet af timer, hvor to lærere arbejder sammen i samme klasse. Jeg ser dette som en seriøs og vigtig del af løsningen. At forbedre vores gennemsnitskarakterer kræver en kombination af ressourcer og innovative undervisningsmetoder, og denne tilgang med to lærere pr. klasse kunne være et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger politikeren fra Middelfart.
– Når vi ser på demografien i Middelfart, bemærker vi, at nogle skoler tidligere har haft en tradition for høje gennemsnitskarakterer, men nu oplever vi et uventet fald. Tag for eksempel Strib Skole og Nørre Aaby Skole – disse fald i karaktergennemsnittet viser, at demografiske faktorer ikke altid er en fast indikator for skolernes præstationer. Dette understreger, at vi må se ud over de traditionelle forklaringsmodeller og overveje andre faktorer, der kan påvirke skolernes resultater, fortsætter han.
De hyppige lederskift i skolerne i Middelfart Kommune har også haft store konsekvenser for skolernes dynamik og for elevernes læring, mener Jonas Jensen.
– Et væsentligt problem, vi står over for i Middelfart Kommune, er den hyppige udskiftning af skoleledere. Tag for eksempel situationen i Nørre Aaby Skole – det er simpelthen katastrofalt. Den konstante udskiftning skaber utvivlsomt uro i skolemiljøet. Over de sidste to år, hvor jeg har siddet i udvalget, har vi oplevet hele ni skolelederskifte på i alt elleve skoler. Hver gang en topleder forlader en skole, mister vi en del af skolens dynamik. Den tid, lærerne bruger på at tilpasse sig en ny leder, er tid, hvor fokus flyttes væk fra undervisningen. Desuden, når en ny leder tiltræder, kan deres forskellige ledelsesstil kræve en betydelig omstilling for både børn og lærere. Vi ser ofte, at organisationen prioriteres frem for selve læringen, hvilket er dybt problematisk, mener Jonas Jensen.
Jonas Jensen anerkender de positive skridt, Middelfart Kommune har taget for at forbedre trivslen i skolerne. Han fremhæver et specifikt projekt, som Skoleudvalget har initieret, og udtrykker sin støtte til denne tilgang.
– Med hensyn til trivslen i vores skoler, er jeg glad for at kunne sige, at Middelfart Kommune har implementeret nogle virkelig positive initiativer. Et af de tiltag, jeg er særligt stolt af, er vores fifa-projekt. Dette projekt sigter mod at inkludere flere elever i skolefællesskabet, især dem, der ofte falder udenfor. Det er mere end bare en god idé; det er et gennemtænkt koncept, som vi i Skoleudvalget mener kan være en afgørende faktor for at fremme inklusion og trivsel blandt eleverne, siger Jonas Jensen.
Skulle I have gjort noget tidligere som politikere?
– Set i bakspejlet burde vi have grebet ind tidligere. Det er beklageligt, at vi ofte skal se dårlige resultater, før vi handler. Problemer som hyppige lederskift og elevers mistrivsel har været synlige, men det krævede desværre en negativ mærkning for at vække en bredere bevidsthed i kommunen og byrådet om, at vi ikke kan fortsætte ad denne vej. Selvom der er mange forskellige holdninger til, hvordan en skole skal drives, er jeg overbevist om, at elevernes trivsel er nøglen til succes. Det er ikke blot gode karakterer, der er målet; det er at skabe et miljø, hvor børnene trives, der er den sande løsning, slutter Jensen.
Læs også
