(Foto: AVISEN)

Efterårsferien slutter med et voldsomt stormvejr. Det på virker togtrafikken flere steder. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmark er samtidig klar til at rykke ud.

Allerede i dag blev togtrafikken påvirket, da et træt væltede ned på togskinnerne midt på Fyn. Nu varsler Banedanmark reduceret togtrafik.

DMI varsler storm flere steder i landet. Det vil påvirke togtrafikken fra fredag eftermiddag og frem til lørdag tidlig morgen, hvor der vil være færre togafgange og nedsat hastighed flere steder.

Når stormen raser, vil følgende strækninger være påvirket, hvor der indføres timedrift – dvs. at der kører tog én gang i timen. Flere steder, hvor jernbanen kører gennem skovområder, vil der desuden være nedsat hastighed.

       Sjælland fredag kl. 10.00 til lørdag kl. 11.00

  • Hastighed nedsættes til 70 km/t på hele S-banen. 

     Sjælland fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 02.00

  • Næstved-Nykøbing (timedrift)
  • København-Næstved over Køge Nord (timedrift)
  • Roskilde-Ringsted-Næstved (halvtimesdrift)

       Fyn fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00

  • Odense-Svendborg (timedrift)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Kværndrup – Stenstrup

    Jylland fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
  • Aarhus-Aalborg (timedrift)
  • Fredericia-Aarhus (reduceret togtrafik)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Børkop og mellem Gråsten-Sønderborg

Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som opdateres sidst på eftermiddagen torsdag den 19. oktober med ændringer i trafikken.

Banedanmark har under stormen et beredskab klar, der kan rykke ud, hvis f.eks. væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken Læs mere om stormberedskabet.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her