Restaurant Ene i Fredericia har sammen med Unge Lys taget initiativ til at tilbyde en særlig juleaften for ensomme unge, men har haft udfordringer med at finde de unge, der kunne have glæde af arrangementet. De har sat en frist til den 15. december for at finde ensomme unge til deres juleaftensarrangement.

Selvom initiativet er blevet mødt med stor opbakning, har Unge Lys i samarbejde med eksterne aktører haft svært ved at finde de unge, som de ønsker at invitere. De har derfor besluttet at forlænge ansøgningsfristen til den 15. december for at sikre, at de kan finde de unge, der har brug for støtte og fællesskab. I samarbejde med Restaurant Ene er målet at skabe en aften, der giver de unge en oplevelse af at blive set og værdsat.

Per Baun Helios, der er en del af ejerkredsen på Restaurant Ene, udtrykker sin positive holdning til det faktum, at behovet for ensomhed måske ikke er så stort, som først antaget:

– Jeg synes, at man skal se det positivt, at der tilsyneladende ikke er et stort behov blandt ensomme unge for at samles på denne måde. Vi vil fortsat vil arbejde på at få samlet en gruppe, som kan være tilknyttet hernede. Det har ikke nødvendigvis noget med juleaften at gøre, men vi vil gerne være et mødested for ensomme unge. Nogle, der måske ikke har et stort netværk til dagligt. Det kunne være, at nogle af dem synes, det er rigtig hyggeligt at være i en restaurant, så de måske vil være tjenere eller kokke – hvem ved, siger Per.

Per fortsætter med at understrege, at Restaurant Ene er fast besluttet på at fortsætte deres arbejde med at gøre en positiv forskel for lokalsamfundet, og at de altid vil stræbe efter at hjælpe, hvor de har mulighed for det, uanset om det handler om store eller små initiativer.

– Det er noget, vi gerne vil, og vi vil fortsat gerne gøre alt, hvad vi kan som restaurant og som en del af Fredericia for at hjælpe, hvor vi kan. Nu er det ikke så længe siden, at vi købte for meget mælk og afleverede det i varmestuen. Det var 90 liter, og de har et utroligt lille budget at råde over. De har folk inde og spise tre dage om ugen, og de betaler kun 240 kr. om måneden for at komme og spise i varmestuen, siger Per.

Per afslutter med at understrege, at ønsket om at give noget tilbage ikke nødvendigvis behøver at være begrænset til juleaften. Der er allerede planer om at udvide hjælpen til at omfatte månedlige arrangementer og andre initiativer for ensomme unge i Fredericia:

– Vi har altid haft et ønske om at give noget tilbage. Hvis det så ikke er juleaften, vi hjælper på, så kan det være noget med at finde en naturlig sammenhæng, en gang om måneden eller noget helt andet. Vi har ikke opgivet tanken om at hjælpe. Det virkede så naturligt at sige, at det kunne være juleaften. Vi vil fortsat gerne gøre alt, hvad vi kan, slutter Per.

Læs mere om Unge Lys på deres hjemmeside.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her