Efter de seneste alvorlige sager og påbud på botilbuddet Kobbelgården er det særdeles vigtigt, at vi får kigget grundigt på kvaliteten i vores tilbud til borgerne. Det er uacceptabelt, at der opstår sådanne ulykkelige og alvorlige sager til skade for borgerne, og bare én sag er en for meget. 

En del af det politiske ansvar er, at vi tager ved lære af sagen og for alvor sætter et større fokus generelt på kvalitet i kommunens tilbud for alle borgere. Det gælder både handicapområdet og ældreområdet. 

Sagen på Kobbelgården viser med tydelighed behovet for et langt større fokus på kvaliteten i de tilbud, som borgerne modtager. Og det er bekymrende og undrende, at der tilsyneladende har været flere kritiske forhold og dårlige oplevelser med Kobbelgården gennem en årrække uden at dette er kommet frem eller der er reageret på det. 

Det efterlader helt naturligt rigtig mange spørgsmål fra mange kanter. 

I nogle tilfælde skal vi bruge de enkelte sager som løftestang for at tilpasse retningslinjer og procedurer og lave et generelt tjek af, om det vi gør, det virker for borgerne. Sådan et tilfælde er sagerne på Kobbelgården. 

Det er godt, at der er igangsat en kvalitetsanalyse, som vi forventer svar på til sommer. Det er godt, at der er lavet en handlingsplan for håndtering af problemerne og det er godt, at vi nu har kanaler som f.eks. whistleblowerordningen, som der er mulighed for at gå til, hvis man har oplevelser som på Kobbelgården. Men det kræver, at det vi gør, det virker og at det bliver brugt. Ellers har det ingen værdi for borgerne. 

Vi skal interessere os mindst ligeså meget for, om indholdet af tilbuddet gavner borgerne, og om det bidrager til en positiv udvikling for borgerne og til at sikre borgernes livskvalitet i hverdagen. Heldigvis har vi rigtig mange gode tilbud til borgerne og medarbejdere der hver dag gør et stort stykke arbejde og bruger deres faglighed til netop at sikre kvalitet for de borgere, der har brug for det. 

Faktum er, at der i øjeblikket er borgere på Kobbelgården, deres pårørende og medarbejdere, som har brug for handling. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side får en tæt opfølgning. 

Sagen giver også god anledning til, at vi fra politisk side for alvor får rettet fokus endnu mere på kvaliteten i de indsatser, som borgerne modtager, for den skal være i orden, og der skal være overensstemmelse mellem borgernes, de pårørendes og medarbejdernes oplevelse af, hvad der er god kvalitet og hvordan den bedst muligt gives til borgerne. Og så skal det være i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, som besluttes i senior- og socialudvalget én gang om året. 

Det er nødvendigt, at vi bruger Kobbelgården som eksempel, når vi drøfter kvalitetsstandarder, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for at levere det, som forstås og opleves som kvalitet. Og så vi er sikre på, at de standarder vi beslutter politisk, rent faktisk også fungerer i praksis!

Derfor har jeg i kølvandet på sagerne på Kobbelgården bedt forvaltningen om at få sat kvalitetsstandarder på dagsorden på næstkommende udvalgsmøde. 

Skal vi lære af sagerne på Kobbelgården, er det nødvendigt, at kvalitet sættes endnu højere på den politiske dagsordenen.