En skade betyder, at Sofie Junge Pedersen må forlade VM-lejren, før slutrunden er begyndt. Sara Thrige erstatter Junge i Danmarks trup.

Midtbanespiller Sofie Junge Pedersen har pådraget sig en skade. Det betyder desværre, at Junge ikke kommer til at spille for Danmark til VM-slutrunden i Australien og New Zealand.

– Det gør helt ubeskriveligt ondt at tage hjem, før VM overhovedet er startet, på grund af en skade. Jeg har drømt om og kæmpet for at komme til VM, siden jeg startede med at spille fodbold. Sportsverdenen er brutal, når sådan noget her sker. Jeg ønsker det bedste for holdet, for jeg ved, hvor meget mine holdkammerater har kæmpet for at være der, siger Sofie Junge Pedersen.

Landstræner Lars Søndergaard begræder skaden til den rutinerede landsholdsspiller:

– Det er virkelig trist for Junge, at hun må forlade truppen her en uge før VM. Vi er kede af at skulle undvære Junge, da hun har været en vigtig del af holdet de seneste år. Hun betyder meget for holdet både på og udenfor banen, og vi kommer til at savne hende. Det er desværre en del af gamet, og vi kommer til at løse tabet af Junge på bedst mulig vis, siger Lars Søndergaard, der også sætter et par ord på Junges erstatning, Sara Thrige:

– Jeg er dog glad for, at vi som erstatning for Junge kan udtage Sara Thrige til VM-truppen. Thrige har vist sig godt frem på træningsbanen og fortjener en plads i truppen.

Samtidig er Sofie Bredgaard blevet indkaldt til truppen som reserve og træningsspiller, og hun kan ligesom Sara Thrige blive indlemmet i VM-truppen i tilfælde af en skade. Bredgaard ankommer til Kvindelandsholdets base i Perth lørdag aften lokal tid.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer