Fredag blev ikke aftenen, hvor FC Fredericia kom på rette kurs. Holdet indkasserede et nederlag på 4-0 på udebane mod Sønderjyske, og samtidig vandt fredericianernes konkurrenter i bunden af tabellen, Fremad Amager. Dermed er der nu fire point op til tiendepladsen, der giver overlevelse.

Det var en kold affære i Haderslev, hvor Sønderjyskes fodboldhold holder til, men ved stadion blev man budt af sønderjysk varme. “Mojn” stod der på flag, og inde på stadion var der også noget at lune sig på. En god, klassisk grillmedister hørte sig til på en råkold aften, hvor temperaturen sagde tre grader, men med vinden, føltes som minusgrader.

Alvoren var ikke til at tage fejl af for begge hold, der havde hver deres udgangspunkt. Sønderjyske har som målsætning at rykke op i Superligaen igen, og inden kampen lå de og lignede et hold, der “bare” skulle være glade for at komme med i top-6. På den anden side kæmper for FC Fredericia en kamp om overlevelse i NordicBet Ligaen, og om det var det alvorens time, der havde fået deres fans til at troppe talstærkt op, skal være usagt, men faktum va, at omkring 100 fredericianerne havde taget turen 40 minutters kørsel ned ad motorvejen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Til at starte med havde Fredericia-fansene en fest bag det ene mål. Den ene slagsang efter den anden gjaldede afsted, men allerede efter 30 sekunder fik de en kold spand vand i hovedet. Peter Christiansen fik bolden i kassen på Sønderjyskes første aktion, og så blev det opad bakke.

– Det er det lod vi har. Vi skal kæmpe hårdt for tingene, og det skal vi endnu, så det er den opgave vi har nu. Vi mangler rigtige beslutninger, og det er en virkelighed, der er. I dag vil jeg sige, at trods resultatet, at der er flere gode ting, og vi har en trup, hvor det kan lade sig gøre. Jeg ser mærkeligt nok mere selvtillid i boldomgangen, sagde FC Fredericia-træner Michael Hansen efter opgøret.

Hansen kunne se, at Sønderjyske kom foran 2-0 ved Emil Frederiksen, der efter et kvarters spil blev spillet fri på bagerste stolpe efter et indlæg fra sønderjydernes højre side, og et par minutter inden kunne det også være gået galt, hvis ikke det havde været for, at Erik Nissen fik afværget en kontramulighed i sidste øjeblik.

Efter målet til 2-0 overlod Sønderjyske spillet til FC Fredericia, der formåede at spille bolden rundt i egne rækker, men de store chancer udeblev. Derfor var stillingen ved pausen 0-0, og man sad med en fornemmelse af, at FC Fredericia havde teten og at Sønderjyske havde stillet sig tilfredse med det resultat de havde.

Tendensen med et overtag til FC Fredericia fortsatte. Faktisk lykkedes det fredericianerne at få bolden i kassen efter 50 minutter efter et frispark i højre side, som Jesper Juelsgård tog sig af, men som det var tilfældet mod Hillerød, blev målet annulleret. 

Da den gik ind var der offside igen, så det er et problem, ja. Der er problemer i begge ender, og vi skal have løst udfordringerne. I stedet var FC Fredericia igen ved at score efter 64 minutter, hvor bolden hoppede og dansede inde i Sønderjyskes felt, men ind kom bolden ikke. Sigende for FC Fredericias situation erobrede Sønderjyske bolden, løb kontra, og scorede og lukkede kampen med et mål til 3-0. Kort tid efter scorede Peter Christiansen sit andet mål, da han fra kanten af feltet bankede bolden op i det lange målhjørne til slutresultatet 4-0.

Det betyder, at FC Fredericia tabte for anden gang ud af to mulige i forårssæsonen, og for anden gang i træk gik fra banen uden at score.

– Det nyttede ikke, hvis vi havde lavede to mål i dag, da vi nok havde tabt alligevel. Så vi skal først og fremmest have lukket af, konstaterede Michael Hansen.

Han kunne undervejs i opgøret se, at Sønderjyske havde let ved at komme frem til chancer, og det er det, der den største problematik for FC Fredericia i øjeblikket. Det var den samme tendens mod Hillerød i den sidste del af kampen, hvor korthuset faldt sammen defensivt. Derfor står FC Fredericia nu med nul point efter de to kampe i forårssæsonen, hvor gabet op til tiendepladsen nu er vokset til fire point. Direkte adspurgt, om der er krisestemning i den fredericianske fodboldklub svarede Hansen følgende efter opgøret:

– Jeg ved ikke hvad krisestemning er, men vi mangler point og dem kæmper vi hårdt for at få, sagde han.

Krisestemning eller ej var der tale om en sort fredag for FC Fredericia, hvor holdet tabte 4-0 til Sønderjyske og med Fremad Amagers sejr har fire point op til overlevelse i NordicBet Ligaen. Næste gang FC Fredericia løber på banen er på fredag på Monjasa Park mod HB Køge.