Spændende udfordring venter ny erhvervsdirektør

0

Chi Kim Ruby er ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt. Det markerer en ny æra, da Spar Nords erhvervsafdeling i Lillebælt-området pr. tradition er blevet styret fra Kolding, men Kim har fået arbejdsplads på Bødkervej i Snoghøj på Spar Nord Lilllebælts domicil.

Med en ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt er det ikke kun Chi Kim Ruby, der er ny på posten, men også konstellationen. Tidligere lå styringen af Spar Nords erhvervsafdeling i Kolding, når kunderne fra Lillebælt skulle have råd, men nu placeres den hos Spar Nord Lillebælt selv.

– Tidligere blev erhvervsdelingen styret fra Kolding, nu er den placeret her hos. Derfor har jeg også fået til opgave, sammen med mit team i banken, at møde erhvervskunderne i markedet, fortæller Kim Ruby.

Udover at være bank for rigtig mange erhvervskunder, så er en af vejene til at tale og mødes med flere samarbejde. Et af de samarbejder er aktuelt lige nu, hvor Spar Nord Lillebælt sammen med revisionselskabet BDO er rundt for at sætte fokus på de virksomheder og virksomhedsejere, som har gjort det ekstra godt.

– Vi gør naturligvis opmærksom på os selv, når vi er ude med BDO, men vi bruger også mange kræfter på at anerkende den forskel, som de virksomheder gør. Derudover så taler og rammer vi mange kunder via vores netværk.

Chi Kim Ruby er blevet ansat hos Spar Nord Lillebælt efter en spændende proces.

– Jeg har haft mange gode samtaler med Torben (Torben Ploug, direktør i Spar Nord Lillebælt red.), og han har vist mig en stor tillid, hvilket jeg er meget glad for. Jeg startede den 1. september, og det har virkelig været spændende. Spar Nord er bare en god bank, og en lokal bank, der er tæt på lokalområdet. En bank, der giver igen, siger hun og fortsætter:

– Derudover er her en enorm stor beslutningskraft lokalt, hvilket jeg ser som Spar Nords styrke. Jeg synes, at det er imponerende, at en så stor bank formår at drive en lokal beslutningskraft. Vi har virkelig meget at sige ude i afdelingen, det ser man ikke mange steder.

Lige præcis dimensionen med den lokale beslutningskraft er noget, der betyder noget. Både for de enkelte medarbejdere, men også for kunderne.

– Det betyder, at når vi er ude ved kunderne, så har vi mere at sige. Vi kan hurtigt beslutte, hvis vi skal hjælpe vores kunder på vej. Den korte beslutningsproces er til stede, og vi kan være meget mere nærværende overfor vores kunder.

Chi Kim Ruby valgte Spar Nord Lillebælt efter en række gode samtaler.

– Torben og jeg talte sammen nogle gange, men i første omgang var jeg ikke klar, men jeg blev overbevist, og det er jeg glad for. Jeg har også en familie, der har forståelse for, at det her skal løbes i gang, det betyder meget. Nu glæder jeg mig til at vise, hvad vi kan, slutter Chi Kim Ruby.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her