KRIMI. En bytur på Torden Bar på Akseltorv i Kolding endte natten til fredag med anholdelse, sigtelser og et flerårigt forbud for en 19-årig mand.
Klokken 03.38 anmeldte barens dørmænd, at en gæst havde spyttet på en af dem og derefter slået ham. Dørmændene fik selv pacificeret gæsten og ventede på politiet, der kort efter kunne anholde den 19-årige.
Han er sigtet for vold mod dørmanden, og da betjentene visiterede ham og tog ham med på politistationen, dukkede der også et knojern op, som han ligeledes er sigtet for at besidde. Oven i det hele er han meddelt et tilhold, der forbyder ham at vise sig på baren i knap to år fra 1. august 2026.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 31.7 kl. 9.00 af politikommissær Claus Andersen.








