Blandt funktionærer i den private sektor tjente mændene i 2019 næsten 20 pct. mere end kvinderne. En lønforskel, der er væsentligt højere end for den samlede private sektor.
For første gang analyseres de kønsmæssige lønforskelle specifikt for den store gruppe af personer, der er ansat som funktionærer i den private sektor. Analysen, som VIVE har lavet for HK Privat og HK Handel, viser, at bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd i 2019 var på 19,7 pct. for alle privatansatte efter funktionærloven. Det dækker primært personer, der arbejder inden for handel, kontor, lager og visse tekniske og kliniske områder. Til sammenligning lå bruttolønforskellen for den samlede private sektor på 12,3 pct.
Analysen viser også, at forskellen er størst i toppen. Blandt funktionærer med ledelsesansvar er den kønsmæssige bruttolønforskel omtrent dobbelt så stor sammenlignet med dem, der arbejder i kategorien ’almindeligt kontor- og kundeservicearbejde’.
– Det er bemærkelsesværdigt, at der for de funktionæransatte i den private sektor er så store kønsmæssige lønforskelle. For tiden er der stor fokus på lønulighed i den offentlige sektor, hvor alle reelt er ansat på funktionærlignende vilkår. Men for de funktionæransatte i den private sektor ser vi altså også en høj lønmæssig ulighed, som der indtil nu ikke har været tilsvarende fokus på, siger Mette Verner, seniorforsker i VIVE, der står bag undersøgelsen.
Lidt over halvdelen af lønforskellen er uforklaret
Analysen viser, at knap halvdelen af lønforskellen skyldes kønsforskelle i målbare karakteristika. Det handler især om, at kvinder og mænd er ansat i forskellige arbejdsfunktioner, og at mændene oftere har stillinger med højere status.
For den uforklarede del af lønforskellen viser resultaterne, at mænd alt andet lige får mere i løn end kvinder, når de har sammenlignelig uddannelsesretning, erhvervserfaring og arbejdsfunktion. Omvendt får kvinder lønmæssigt mere ud af at have en given uddannelseslængde, end mænd gør, hvilket reducerer den uforklarede lønforskel, sådan at det samlet lander på, at lidt over halvdelen af bruttolønsforskellen er uforklaret.
Om undersøgelsen
Rapportens analyser er baseret på administrative registerdata fra Danmarks Statistik for 2019. Datamaterialet omfatter ansættelser på hele arbejdsmarkedet bortset fra landbrug og fiskeri samt private virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede. Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 år år og dækker over ca. 675.000 ansættelser. Personer med flere ansættelsesforhold i løbet af et år indgår mere end én gang i datamaterialet for det pågældende år. Hovedfokus er på funktionæransættelser i den private sektor. 2019 er valgt som år for analysen for at undgå de uregelmæssigheder, der måtte være opstået i data i årene præget af coronapandemien.
