En undersøgelse foretaget af Fredericia Kommune viser, at sygefraværet på bostedet Kobbelgården 3, der fik et skærpet påbud, er højt.

Koncernchef for Social- og Handicap i Fredericia Kommune, Henriette Graversen, har haft meget travlt. Mellem jul og nytår havde hun planlagt ferie, men endte med at måtte trække i arbejdstøjet, da AVISEN bragte, at der var kommet et skærpet påbud på Kobbelgården 3 i en tilsynsrapport, der blev offentliggjort den 18. december 2023.

Planen var, at Fredericia Kommune og Kobbelgården 3’s ledelse ville se nærmere på sagen efter, at de havde holdt ferie. Siden har de skullet dykke nærmere ned i, hvad sagen indbefattede. De skulle have noget at fremlægge til Senior- og Socialudvalget, da politikerne kun havde været ganske kort orienteret om sagen, og kunne se den ene historie efter den anden i pressen om pårørende og tidligere ansatte, der stod frem og kom med fortællinger om Kobbelgården 3, der ikke relaterede sig til det nylige skærpede påbud.

Derfor forberedte Henriette Graversen en præsentation af den faktuelle situation på Kobbelgården 3 til mødet i Senior- og Socialudvalget den 9. januar. Den præsentation, som de blev præsenteret for, har Graversen også forelagt AVISEN på 1. salen på Fredericia Rådhus i et mødelokale på direktionsgangen.

Præsentationen beskriver, hvad der sker på både kort og længere sigt med en handleplan, som Fredericia Kommune har lagt.

Handlinger på kort sigt:

  • Procedure vedrørende krænkende handlinger
  • Handleplan vedrørende medarbejdertrivsel
  • Heldagsmøde med AMR (arbejdsmiljørepræsentant), TR (tillidsrepræsentant) og ledere
  • Ekstraordinært møde med Pårørenderådet
  • Møde med pårørende på Kobbelgården
  • Visitation Voksen gennemgår borgersager

Handlinger på længere sigt:

  • Analyse af kvaliteten på Botilbud opstart i februar
  • Botilbudsanalyse
  • Opfølgende dialog med pårørende
  • Oplæg for ledere om forråelse ved Dorthe Birkmose
  • Tilfredshedsmåling blandt pårørende
  • Sygefravær – påbegyndes 1. august 2024

I forbindelse med sygefraværet oplyser Henriette Graversen, at man i forvejen havde planlagt tiltag inden for SOSU-området, der skulle nedbringe sygefraværet inden for det felt. Nu er det udvidet til at omfatte området inden for botilbud også. Center for Medarbejderudvikling står for den opgave. Aftalen, der er indgået med CMU, koster Fredericia Kommune 1.675.000 kroner eksklusive moms, viser en aktindsigt som AVISEN har fået.

Ny procedure

I 2023 og alle årene tilbage, når der har været tilsyn på Kobbelgården, har det ikke fremgået, hvilket af tilbudene det præcist har været, at der har været tilsyn, da Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter dækker over følgende:

  • Kobbelgården 1
  • Kobbelgården 3
  • Ullerupdalvej 92-96
  • Proaktiv


– Det har ikke fremgået, hvilket sted, der har været tilsyn, og det får vi ændret så det fra nu af er 3-4 særskilte tilsyn. Vi er i gang med at finde ud af, hvad vi gør med Proaktiv, da det ikke er et sted, som beboerne bor, siger Henriette Graversen.

Af dokumenter, som Fredericia Kommune har fremsøgt, har der været én henvendelse de seneste to år vedrørende Kobbelgården 1 og 3. Den klage, der var, blev overleveret til voksenhandicapchefen, fremgår det af Fredericia Kommunes dokument. Derefter blev den videregivet til en kommunaljurist, og bagefter er svaret personligt overleveret til klager af voksenhandicapchefen.

Hvordan er trivslen blandt medarbejderne?

Årligt foretager Fredericia Kommune trivselsmålinger blandt kommunens medarbejdere. Derfor blev Social- og Seniorudvalget forelagt trivselsmålingen på de forskellige tilbud i Fredericia Kommune, hvor alle tilbud blev sammenlignet. 1 i undersøgelsen er den laveste score, mens 5 er det højeste.

Krav i arbejdet Botilbud og handicap Kobbelgården 1 Kobbelgården 3 NOVA og VEGA Proaktiv Ullerupdalvej 90-96
  Krav i arbejdet – indflydelse, information, mening og forventninger 4.15 4.39 4.02 3.2 4.39 4.63
  Krav i arbejdet – balance, pauser, hjælp og støtte 3.73 3.83 3.62 2.11 4.28 4.49
  Krav i arbejdet – udvikling, feedback, forandringer og læring 3.93 4.09 3.80 2.64 4.39 4.50
  Krav i arbejdet 3.94 4.11 3.78 2.65 4.48 4.43

For højt vikarforbrug

På Kobbelgården 1 er man over det anbefalede gennemsnit i forhold til fastansatte. Der er procentfordelingen 93 procent ansatte, og syv procent er vikarer.

– Man anbefaler, at modellen er 80 procent fastansatte og 20 procent vikarer. Det gør, at man kan planlægge vagtplanen bedst muligt, siger Henriette Graversen.

Anderledes ser det ud på Kobbelgården 3, der har 75 procent fastansatte ud af deres personale, mens den resterende del er 25 procent vikarer. Vikarudgifterne beløber sig til 0,573 millioner kroner på Kobbelgården 1, mens udgifterne på Kobbelgården 3 til vikarer er oppe på 6,288 millioner kroner.

Højt sygefravær på Kobbelgården 3

Henriette Graversen fremlagde sygefraværet for 2023 på Fredericia Kommunes tilbud for Senior- og Socialudvalget. Oversigten viser, at Kobbelgården 3 er det blandt stederne, der har mest sygefravær pr. fuldtidsstilling. Pr. fuldtidsstilling fra januar – december 2023 er Kobbelgården 3 på 25,5 sygedage, hvor gennemsnittet inden for området i Fredericia er på 20,0. Ifølge Danmarks Statistik var det gennemsnitlige sygefravær i Danmark i 2022 på 11 dage i gennemsnit.

Enheder Antal fuldtidsstillinger Sygedage talt i arbejdsdage pr. fuldtidsstilling januar 2023 – december 2023 Medarbejdere med mindst fem perioder januar 2023 – december 2023 Korttidsfravær (1-14 dage) januar 2023 – december 2023 Langtidsfravær Sygefraværsprocent januar 2023 – december 2023
Botilbud og handicap 6,4 3,0 1 0,9 % 0,9 %
Kobbelgaarden 1 24,0 17,8 12 4,7 % 1,9 % 6,6 %
Kobbelgaarden 3 48,1 25,5 32 5,5 % 3,3 % 8,8 %
NOVA og VEGA 20,4 22,9 11 3,6 % 4,4 % 8,0 %
Proaktiv 32,9 12,4 12 3,2 %</td ​“【oaicite:0】“​ 1,1 % 4,2 %
Ullerupdalvej 90-96 21,6 23,2 5 2,7 % 4,9 % 7,6 %
I alt 153,4 20,0 73 4,1 % 2,9 % 7,0 %

Kvalitetsanalyse er klar til juni

En af de ting, som er iværksat, er en kvalitetsanalyse af det specialiserede voksenområde. Analysen foretages af virksomheden Komponent, og der er i budget 24 afsat 500.000 kroner til den.

Planen er, at der skal afholdes et styregruppemøde i februar, og der fra marts-maj er et analysearbejde på botilbudene, og det hele skal ende ud i en fremlæggelse til Senior- og Socialudvalget i juni på deres udvalgsmøde.